Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi kan ikke presse vores ytringsfrihed igennem«

Den totale ytringsfrihed, som Danmark og andre lande i Europa hylder og forsvarer, har ikke ret mange støtter i resten af verden, erkender den radikale udenrigsminister, Martin Lidegaard.

»Jeg har hele tiden haft svært ved at se Bashar al-Assad som en del af Syriens fremtid. Det har jeg fortsat. Men det er omvendt åbenlyst, at når man skal forhandle om Syriens fremtid, så er man nødt til at tale med regimet i Damaskus. Det undgår man ikke,« fastslår Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard. Arkivfoto: Keld Navntoft
»Jeg har hele tiden haft svært ved at se Bashar al-Assad som en del af Syriens fremtid. Det har jeg fortsat. Men det er omvendt åbenlyst, at når man skal forhandle om Syriens fremtid, så er man nødt til at tale med regimet i Damaskus. Det undgår man ikke,« fastslår Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard. Arkivfoto: Keld Navntoft

Terrorangrebet på det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo har endnu en gang vist, at Europa står alene med sit forsvar for den totale ytringsfrihed. Og da vi europæere hverken kan presse eller true resten af verden til at gøre som os, er der al mulig grund til at overveje, hvordan vi så kan fremme vore værdier og vores ytringsfrihed.

Det fastslår udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i et interview i anledning af, at han i dag gæster Berlingske ved et læserarrangement for at tale om udfordringerne for Danmarks udenrigspolitik.

»Vi må se i øjnene, at ytringsfriheden og de europæiske demokratiske værdier i bredeste forstand er udfordret i en verdensorden, hvor Europa både økonomisk og indbyggermæssigt bliver relativt mindre og mindre og verden omkring os større og større,« understreger Martin Lidegaard i erkendelse af, at hverken USA, Indien – verdens største demokrati – Kina eller verdens 56 islamiske stater bakker op om retten til at forhåne og gøre grin med religiøse symboler.

»Der er derfor al mulig grund til at kigge på, hvordan vi så kan fremme vore værdier og vores ytringsfrihed, og der er det jo en helt grundlæggende erkendelse, at ligesom andre lande ikke kan presse eller skal forvente, at vi lader os presse til at ændre vore værdier, så kan vi heller ikke true eller presse andre lande til at ændre deres syn på det – uanset hvor overbeviste vi er om, at vi har ret,« siger udenrigsministeren.

Og hvad gør man så, hvis man gerne vil udbrede ytringsfriheden globalt?

»Man tager dialogen – nogle gange kritisk, som vi gør det med en række lande. Vi skal samarbejde med disse lande, integrere os med dem og forsøge at dele vore værdier. Det er et langt, sejt træk, når det handler om eksempelvis Kina og Tyrkiet, men jeg kan ikke se anden udvej.«

»Jeg siger det, fordi vi jo har en diskussion om, hvorvidt vi skal have en dialog med lande, der krænker menneskerettighederne, og mit svar er, at der ikke er noget alternativ. For vi kan ikke tvinge eller true dem,« siger Martin Lidegaard, som for nylig fremlagde en række nye såkaldte pejlemærker for Danmarks udenrigspolitik.

Ifølge dem handler dansk udenrigspolitik »først som sidst om at fremme dansk velstand, værdier og sikkerhed«.

Ytringsfrihed eller håneret

Både værdierne og sikkerheden er udfordret med terrorangrebet i Paris, og nogle mener, at vi under vore breddegrader er kommet derud, hvor der er lighedstegn mellem ytringsfrihed og håneret, og at det er med til at true vores sikkerhed i form af terrorangreb. Hvordan lyder det i dine ører?

»Jeg er politiker, og jeg ønsker ikke at gøre mig til dommer over, hvad enkelte medier eller personer ønsker at sige. Jeg vil til min dødsdag forfægte ethvert medies og individs ret til at sige, hvad de vil. Men med den ret følger selvfølgelig pligten til at tænke sig om. Hvorfor siger man det, man gør, og hvad kan det afstedkomme af følelser hos andre? Sådan er det.«

»Der er en grund til, at vi i danske medier ikke har en tradition for at – og dette skal ikke forstås som en opfordring – lave grin med jøder og holocaust. Og som min kroatiske kollega sagde til mig på udenrigsministermødet for nylig, så er det svært at lave grin med serbere i Kroatien – fordi der er en historie.

Nu vedtog I så i EU i mandags, at der er behov for et tættere samarbejde med landene i Mellemøsten i kampen mod terror. Det betyder, at eksempelvis den danske regering og de danske myndigheder skal uddybe samarbejdet med efterretningstjenester, der bruger tortur og regimer, der groft undertrykker ytringsfriheden og bruger kampen mod terrorisme som en undskyldning for at slå ned på fredelig, politisk virksomhed. Hvordan ser din balancegang ud her?

»Det er fuldstændig korrekt, at vi her kommer ud i en svær balancegang og svære afvejninger af, hvor langt vi vil gå for at beskytte vore egne befolkninger, mens vi også hele tiden vil forsøge at forbedre menneskerettighederne i de andre lande. Jeg tror ikke, at der kan gives et enkelt svar, men der findes kun én strategi, og den er så stor åbenhed som muligt.«

»Vi skal ikke foregøgle, at det her er enkelt. Vi har brug for at lave alliancer med lande som Saudi-Arabien og med Iran, og det er indlysende et dilemma, som vi er nødt til at håndtere. Alternativet – at vi ikke skal forsøge at dæmme op for terrorismen – er jo ikke noget reelt alternativ.«

»Jeg har sagt det flere gange og gør det igen: For mig er realpolitik ikke et grimt ord. Tværtimod er det fuldstændigt nødvendigt for at fremme de værdier, vi er parate til at kæmpe for i Danmark,« fastslår udenrigs-minister Martin Lidegaard.

Har pligt til at tænke sig om

Er realpolitik så også at skrue lidt ned for håneretten – i en realpolitisk afvejning af, at den truer vor sikkerhed?

»Det er og bliver ikke en politisk opgave at skrue ned for ytringsfriheden. For i det øjeblik, jeg skal definere, hvad der er hån, så er vi ude i noget, ingen ønsker, så det får du mig ikke til. Men du får mig til at sige, at jeg forventer, at alle medier og alle enkeltpersoner bruger den ytringsfrihed med fornuft. For med alle rettigheder følger jo også pligten til at tænke sig om,« fastslår Martin Lidegaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.