Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi er hverken forkælede eller undertrykte«

Qatars kvindediskriminerende love, som vestlige organisationer kalder en »skamplet«, er ikke den største hovedpine, hvis man spørger kvinderne selv. For Qatars kvinder er den største udfordring at finde et ståsted mellem stærke traditioner og det moderne liv.

Manar Al-Shraim åbnede i 2009 butikken »Yummy Delicious«, der oprindeligt var en kage- og dessertforretning. Siden er den udvidet til også at være et designerprojekt, hvor fem kvinder skaber mode inden for traditionel beklædning. Foto: Christian Liliendahl
Manar Al-Shraim åbnede i 2009 butikken »Yummy Delicious«, der oprindeligt var en kage- og dessertforretning. Siden er den udvidet til også at være et designerprojekt, hvor fem kvinder skaber mode inden for traditionel beklædning. Foto: Christian Liliendahl

DOHA: De er på mange måder den usynlige del af befolkningen.

Smukke, selvsikre og veluddannede. Men ikke til offentligt skue. Slet ikke på samme måde som mændene i det konservative, patriarkalske Qatar, hvor nogle af de hvidklædte herrer endog tillader sig at drikke alkohol og fjolle rundt i de tilrøgede vestlige hotelkæders barer. Der er sjovt nok heller aldrig en kvinde bag rattet, når Ferrarier og Porscher buldrer gennem Dohas gader med et støjniveau, der minder om et Formel 1-løb.

Qatar trækkes i forvejen med et omdømme som en af Mellemøstens største terrorsponsorer. I det seneste år har avisreportager og afsløringer tillige fremvist et lidet flatterende billede af Qatar som landet, der lader gæstearbejdere leve – eller dø – som slaver. Og når Qatar efter planen afholder VM i fodbold i 2022, vil verdens øjne ligeledes falde undersøgende og kritisk på landets kvinderettigheder – eller mangel på samme.

Læs mere: Blodets VM

Men hverken kritikken af eller arbejdet med at fremme kvinders rettigheder i Qatar ligger lige til højrebenet. For det handler ikke kun om dominerende magtmænd og undertrykte kvinder. Ikke hvis man spørger kvinderne selv. Umiddelbart er det nemmere at være kvinde i Qatar end i de fleste andre golflande. Kvinderne i Qatar har, i modsætning til de saudi-arabiske kvinder, eksempelvis ret til at køre bil. De har haft stemmeret ved landets kommunale valg siden 1998 og udgør flertallet af de studerende ved landets universiteter. Qatar har højtstående kvindelige forretningschefer, og i modsætning til andre golflande skal kvinder i Qatar ikke have deres mænds tilladelse for at gennemføre en rejse til udlandet.

Frihed og ligestilling i vestlig forstand er her dog langtfra. Qatars familielov fra 2006 fastslår, at kvinder skal adlyde deres ægtemænd og sørge for husholdningen.

»Women only«

Og kvinderne gemmer sig langt mere end mændene. Eller gemmes væk. Ikke kun bag den sorte traditionelle abaya-beklædning. Også i gadebilledet, på reklameskilte, i medierne og på arbejdsmarkedet. 36 procent af alle kvinder arbejder. For mændenes vedkommende er tallet 63 procent.

I dele af Doha er det muligt at gå rundt i gaderne i timevis uden at se en lokal kvinde. Det private hjem, formiddagscafeerne og de gigantiske indkøbscentre med tingeltangel fra hele verden og forlystelser nok til at holde hele familiens børn beskæftiget, er kvindernes hjemmebane.

Læs også: Michael Laudrups nye hjem

Andre steder i villakvarterer med brede veje kan man spotte skilte foran udvalgte sandfarvede huse med teksten »Women Only«.

Det er her, Dohas kvinder kommer helt alene for at forny garderoben, få ordnet neglene eller sludre med andre kvinder. Uforstyrret af mænd.

Et af stederne hedder »Yummy Delicious«. En nydelig, stilfuld og meget rummelig villa, der også er de fysiske rammer omkring et succesrigt initiativ taget af fem kvinder. Trappen til villaen er gemt bag en låge og en mur. De kvindelige ejere har løsnet reglerne om kønsopdeling for at invitere Berlingske med indenfor.»Yummy Delicious« blev søsat i 2009 som en kage- og dessertforretning, da nu 35-årige Manar al-Shraim besluttede sig for at konvertere en hobby til et kommercielt projekt. Det gik strålende, forretningen udviklede sig, og Manar, der fødte sin første søn to måneder inden åbningen, udvidede snart projektet til også at omfatte et designerprojekt, hvor fem andre kvinder skaber sidste nye mode inden for traditionel kvindebeklædning.

For kvinderne er »Yummy Delicious« et billede på det generations- og normbrud, som Qatars kvinder og Qatar selv står midt i. Et brud, hvor kvinders rolle i et traditionsbundet samfund ændrer sig næsten dagligt. Et opgør med husmoderkulturen, hvor kvinder nu både er mødre og forsørgere. Men også en hårfin balancegang mellem beduin-kultur, moderne værdier og islam.

Læs mere: Qatars basket-kvinder taberdømt - blev nægtet at bære tørklæde

For kvinderne er forretningen deres egen daglige kamp for på den ene side at opbygge en personlig og forretningsmæssig succes, på den anden side at bevare den golfkultur, de er vokset op med. Qatars kultur.

»Det er slet ikke let at få det til at hænge sammen på det praktiske plan. Jeg etablerede forretningen, da mit første barn var to måneder gammel. Nu har jeg tre børn og arbejder stadig,« siger Manar al-Shraim.

Tamader al-Sulaiti på 27-år følger op på den bemærkning.»Mange har vrangforestillinger, når det gælder Qatars kvinder. Vi er hverken forkælede eller undertrykte. Det er vi altså ikke. Vi tager lån, betaler husleje, passer vores arbejde og har familie lige som alle andre,« siger hun.

Manar al-Shraim bryder ind:

»Nogle gange lyver vi om vores nationalitet i udlandet, fordi priserne automatisk stiger, hvis sælgeren ved, at vi er fra Qatar. På restauranter forventes det, at vi giver flere drikkepenge end andre. Det er fordomme. Vi er ikke allesammen rige,« siger hun.

Nu elsker hun ham

Kvinderne sidder omkring et lavt bord iført sort hovedbeklædning og lange sorte klæder. De elegante sko og sminkede ansigter er det eneste, der bryder de sorte klæders lag. Her og der stikker en specialdesignet sort detalje frem på de lange kjoler. En lille sirlig firkant med mønster. Små, sorte blonder. Guldfarvet broderi i kanten. Intet er tilfældigt, og det er vigtigt for dem at videregive pointen om, at rammerne ikke bare er kommet i stand af sig selv. Her er tale om indskud, lån, masser af arbejdstimer og visioner.

De har fået tilbud om at åbne nye filialer både i Qatar og Europa. Forretningsmæssigt er det et ønskescenario. Men de tøver. I angst for at karriereræs og hastværk vil sætte de familieværdier, der er så centrale for kvinderne, over styr.

»Det er helt centralt for mig at bevare mine qatarske traditioner. Som at gå med abaya for eksempel. Det er præcis, hvad jeg ønsker. Jeg gør det af loyalitet mod min tradition, ikke af tvang. For mit vedkommende er det en af de ting, der adskiller os fra andre. Det skal vi holde fast i,« siger Manar al-Shraim.

De andre kvinder omkring bordet nikker.

En anden af de traditioner, de eksempelvis ikke ønsker at bryde med, er de arrangerede ægteskaber. Emnet sender en humørbølge gennem den lille forsamling. Shoroq på 27 fortæller bramfrit, hvordan hendes nuværende mand var så forelsket i hende. De arbejdede sammen.

»Jeg elskede ikke ham,« siger hun.

Men det gør hun nu.

»Kærligheden er kommet med tiden. Det var ikke et tvangsægteskab. Det var arrangeret. Du skal vide, at jeg afviste masser af mænd, inden jeg giftede mig. Masser,« siger hun.

Læs mere: Amnesty om Laudrups nye land: »Slavelignende tilstande«

Skilsmisser og hustruvold

I Qatar er skilsmisseraten steget dramatisk de seneste ti år og ligger i øjeblikket på omkring 50 procent. I 2012 viste en undersøgelse, at hovedårsagen til skilsmisserne er det, der betegnes som »ulydige kvinder«. Det er ofte de kvinder, som på papiret ikke formår at holde balancen mellem tradition og modernitet, der får skylden for samfundets fordærv.

Samtidig peger undersøgelser på, at 30 procent af Qatars kvinder er udsat for hustruvold.

»Neeeeeeeeeeej,« lyder det fra alle fem, da Berlingske bringer tallet op i diskussionen.

»Vi kan ringe efter politiet, hvis vores mænd så meget som hæver stemmen,« siger Tamader al-Sulaiti: »Vi har alle mulige rettigheder.«

Hun hentyder til en række organisationer, der er oprettet til at hjælpe kvinder i sager om vold i hjemmet. Sådan er det ikke i flere af regionens andre lande.

Generelt set er hendes argument, at hun ikke føler sig begrænset som kvinde i Qatar. Hun kan uddanne sig, arbejde, gå i byen med veninder, rejse til udlandet og i sidste ende også lade sig skille fra sin mand, skulle det blive nødvendigt.

I øjeblikket ligger Qatar på en femteplads ud af 22 arabiske lande, når det gælder kvinders rettigheder. Lavere end Oman, Kuwait og Jordan. Men stadig foran lande som Saudi-Arabien, Egypten og Yemen.

»Kom igen om et år. Så vil du se et helt andet Qatar,« siger Manar.

Stemmen afslører, at hun ikke nødvendigvis mener det positivt. For hvis prisen for et friere samfund er høje skilsmisserater og udviskning af århundreders kulturel identitet, er det ikke sikkert, at Manar og de fire andre kvinder ønsker at betale den.

Læs mere: FIFA vil offentliggøre omdiskuteret korruptionsrapport

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.