Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vestager overvejer at splitte Google for at bryde dominans

EU's konkurrencekommissær vil holde muligheden for at opsplitte internetgiganten i mindre selskaber åben.

Margrethe Vestager tildelte sidste år Google en bøde på 18 milliarder kroner for misbrug af selskabets dominerende position på internettet. Scanpix/Emmanuel Dunand/arkiv
Margrethe Vestager tildelte sidste år Google en bøde på 18 milliarder kroner for misbrug af selskabets dominerende position på internettet. Scanpix/Emmanuel Dunand/arkiv

Bruxelles. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, vil bevare muligheden for at splitte den amerikanske internetgigant Google op i en række mindre selskaber.

Det siger hun i et interview med den britiske avis The Telegraph.

I EU hersker der stor mistanke om, at Google på ulovlig vis udnytter sin dominerende rolle på internettet.

Google sidder på 91,5 procent af markedet for internetsøgninger i Europa.

- Jeg mener, at det er vigtigt at holde spørgsmålet åbent og på dagsordenen, siger Margrethe Vestager til The Telegraph.

Ifølge Vestager er Google efterhånden blevet så dominerende, at søgetjenesten kan ende med at blive uundværlig for virksomheder og økonomien.

I juni sidste år gav Margrethe Vestager Google en bøde på 18 milliarder kroner.

Selskabet fik bøden for misbrug af sin dominerende stilling i søgninger på nettet.

Google valgte siden at appellere afgørelsen, hvilket banede vejen for et retsopgør mellem Google og EU.

Google fik bøden for misbrug af sin dominans i Danmark og en stribe andre EU-lande. Søgetjenesten viste ifølge EU kunder hen til Googles egen webshop.

Det skete, selv om det måske ikke har været det mest relevante søgeresultat, mente Vestager.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.