Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vestager gør klar til opgør med Google

Efter knap et halvt år som EU-kommissær tager Margrethe Vestager nu beslutning i den langvarige undersøgelse af IT-giganten Google. Også andre store beslutninger er nært forestående.

ARKIVFOTO fra 2012: Margrethe Vestager.
ARKIVFOTO fra 2012: Margrethe Vestager.

BRUXELLES: Rygtet spredte sig som en steppebrand gennem Bruxelles den 2. marts. Eric Schmidt – bestyrelsesformanden for IT-giganten Google – var set i loungen for lyntoget Eurostar i London. Han skulle til Bruxelles. Det sker ikke så tit, at den yderst magtfulde Schmidt lægger vejen forbi Bruxelles. Men han havde et uhyre vigtigt møde. Med Margrethe Vestager.

Den danske EU-kommissær står nemlig foran at træffe en beslutning, som kan få vidtrækkende konsekvenser for Google. Det handler om, hvorvidt Google har misbrugt sin dominerende position på det europæiske marked, hvor så mange som ni ud af ti bruger Googles søgemaskine. I fem år har EU-Kommissionen søgt kompromisets vej med Google uden at finde en løsning.

I Bruxelles buldrer jungletrommerne med, at Vestager allerede onsdag middag vil meddele sin beslutning, inden hun onsdag aften drager til USA for at deltage i en stor konference om netop konkurrencespørgsmål. Toneangivende aviser som amerikanske New York Times, franske Le Monde og tyske Die Welt har alle luftet muligheden, og tirsdag aften skriver også Financial Times, at Vestager vil meddele, at en formel sag vil blive indledt.

Også beslutninger i en lignende konkurrencesag mod den russiske gaskæmpe, Gazprom, og de første af de højt profilerede sager om særlige skatteaftaler for store selskaber som Apple og Amazon i Irland og Luxembourg kan blive taget før sommerferien. Margrethe Vestager er med andre ord en yderst magtfuld kvinde, som et væld af interesser forsøger at påvirke.

Men det gør kun betydningen af at fokusere på fakta endnu større, siger Vestager. Hvis hun mener, at der er en sag, så skal den indledes, uanset hvem der sidder på den anden side af bordet. Den indstilling kan let komme til at medføre flere sager, der ender ved EU-Domstolen, men det vil kun være sundt at få afgjort sager ved domstolen en gang imellem, mener den danske EU-kommissær.

»Der er ikke nogen skam i at tabe en sag, men det ville være forkert ikke at være villig til at tage en sag. Hvis ikke man en gang imellem tabte en sag, så ville man spille det alt, alt, alt for sikkert. Så ville der være rigtig mange ting, som man ikke ville få afklaret i forhold til, hvordan loven skal fortolkes i en ændret virkelighed. Virksomheder og markeder ændrer sig, og derfor er det nødvendigt at få den fortolket en gang imellem. Hvis ikke man tør at træffe en beslutning og lægge den frem for domstolen, så ville man aldrig få den afklaring,« siger Margrethe Vestager.

Hun kan ikke udtale sig om de konkrete sager, udover at der forhåbentligt bliver taget beslutninger om Google og Gazprom inden for »relativ kort tid«. Men omkring presset siger hun:

»Det er blevet lettere for mig at håndtere pres og modsatrettede interessevaretagelser ved at have været i det i så mange år i en dansk sammenhæng. Det er de samme mekanismer, men nogle andre størrelsesordener. Det er nogle meget større virksomheder. Men der er stadig mennesker i den anden ende af den beslutning, som bliver påvirket af den. Og det har jeg respekt for, uanset om det 13, 1.300 eller 130.000, som det vedrører i sidste ende. Med store beføjelser følger også stor omhu i den måde, som beslutninger bliver truffet på.«

Pres fra alle sider

EU-Kommissionen har da også brugt fem år på at undersøge, om Google favoriserer sine egne produkter, når søgeresultater vises. Kommissionen har også gransket, om Google misbruger sin dominans inden for annoncering online, og om giganten har kopieret indhold ulovligt fra konkurrenter for at forbedre sine egne produkter.

Mindst 32 klager over Google er indløbet til EU-Kommissionen over årene, og der er vægtige selskaber bag klagerne, herunder Microsoft, der selv tidligere har fået en gigantbøde af EU i en konkurrencesag. Men også en lang række mediehuse i den europæiske udgiverforening EPC – herunder Berlingskes nye ejer, De Persgroep, og danske Egmont – er stærkt utilfredse med det, som EPC kalder Googles »selvpromoverende« visning af søgeresultater.

Egmonts administrerende direktør Steffen Kragh mener, at det er afgørende, at Google viser søgeresultater objektivt, fordi såvel virksomheder som forbrugere i dag er helt afhængige af Googles søgemaskine.

»Set fra min stol er søgning en helt nødvendig infrastruktur. Det er blevet en integreret del af vores hverdag. Der er ingen, som klager over en fantastisk søgemaskine, men da Google har mere end 90 procent af markedet, er det afgørende, at den fungerer fair og objektivt. Det er det, Kommissionen undersøger, og det er dér, at en lang række europæiske medier har klaget,« fortæller Steffen Kragh.

Politisk er presset ikke mindre. I november stemte Europa-Parlamentet for en opfordring til EU-Kommissionen om en opsplitning af store selskabers søgemaskiner fra andre IT-tjenester – et forslag der reelt er rettet mod Google. Og i Tyskland taler Vestagers kollega, Günther Oettinger, der er EU-kommissær for digital økonomi, åbent om, at Kommissionen er nødt til at stille sig mere kritisk over for Google end tidligere. Så sent som i søndagens udgave af avisen Die Welt sagde Oettinger, at han forventede en »vidtrækkende« beslutning »meget snart«. Men det er Margrethe Vestager, der har det afgørende ord som kommissær for konkurrence.

»Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe pres på Vestager i denne enormt vigtige sag. Også andre kommissærer forsøger at påvirke hende, ligesom europaparlamentarikere nærmest kæmper om at være mest kritisk over for Google. Alle signaler fra Vestager tyder på, at hun vil tage kampen op, og det vil være et decideret sporskifte fra Kommissionen, hvis den nu formelt går videre med sagen,« siger Jacob Lund Nielsen, der som partner i den Bruxelles-baserede lobbyvirksomhed Cabinet DN følger lobbyarbejdet omkring Google-sagen tæt.

Sag kan trække ud

Hvis Vestager beslutter sig for at indlede en formel sag, får Google adgang til alle klagernes dokumentation samt ret til en høring, hvor Google kan forsvare sig og komme med sin dokumentation. Først herefter skal Vestager træffe den endelige beslutning, som både kan indebære en gigantisk milliardbøde og nye krav til, hvordan Google viser sine søgeresultater. I mellemtiden kan et forlig blive forsøgt, men efter tre droppede forsøg på at finde en løsning de seneste fem år kan sagen sagtens ende ved EU-domstolen.

Og det er et åbent spørgsmål, om Vestager og EU-Kommissionen vil vinde ved Domstolen, ifølge Bo Vesterdorf, der gennem 18 år var dommer ved EU-Domstolen og i dag er seniorkonsulent i advokatfirmaet Plesner med særligt speciale i konkurrenceområdet. Han mener, at det er tvivlsomt, om Vestager har gode kort på hånden, hvis hun vælger at indlede en formel sag. Og det vil sandsynligvis komme til at tage flere år, hvis den skulle ende ved EU-Domstolen.

»Det vil i givet fald være en meget stor, meget vigtig og meget principiel sag. Der vil blive tænkt grundigt over den, og den vil komme til at tage noget tid. Efter min overbevisning er det, som Kommissionen lægger op til, meget vidtgående. Det svarer lidt til at bede en aktør på markedet om at reklamere for sine konkurrenter,« siger Bo Vesterdorf.

Googles formand, Eric Schmidt, svarede sidste år offentligt på kritikken af Google i den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung. Han understregede, at Google havde søgt kompromisets vej i stedet for konfrontation, og at selskabet var klar til at acceptere »smertelige« ændringer, som Kommissionen krævede.

Prompte svarede den store tyske mediekoncern Alex Springers topchef, Mathias Döpfner, igen med et åbent brev til Eric Schmidt. Under overskriften »Hvorfor vi frygter Google«, forklarede han, at alle andre er afhængige af, hvordan Google viser søgeresultater, mens Google ikke er afhængig af nogen. Det stiller ifølge Döpfner krav om fairness til Google.

EU-Kommissionen og Google blev aldrig enige sidste år, og nu venter Vestagers beslutning så. I USA besluttede konkurrencekommissærerne til gengæld i 2013 at stoppe videre undersøgelser af Google, efter at selskabet var gået med til en række ændringer. Men selv om myndighederne arbejder sammen på tværs af Atlanten, betyder det ikke nødvendigvis, at konklusionen bliver den samme i Europa.

»Der er et meget tæt samarbejde, for tit er virksomhederne så store, at de også spiller en rolle på det amerikanske marked. Men det betyder ikke altid, at vi ender med det samme resultat, fordi det europæiske og det amerikanske marked kan være meget forskelligt,« siger Margrethe Vestager.

Google ønsker ikke at kommentere sagen, før der kommer en officiel melding fra Margrethe Vestager.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.