Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vestager afviser brexit-kritik af kommissionen

Den danske EU-kommissær tager til genmæle over for kritikere, der mener, at kommissionen ikke er lydhør nok.

København. Briternes chokfarvel har rejst spørgsmål om EU's fremtid, men har samtidig givet anledning til fornyet og tiltagende kritik af den magtfulde EU-Kommission, skriver Jyllands-Posten.

En række østeuropæiske lande holder kommissionen direkte ansvarlig for det britiske resultat.

Kritikken lyder, at kommissionen ikke er lydhør nok over for de forskellige nationale befolkninger, og flere lande har derfor krævet, at formanden for kommissionen, Jean-Claude Juncker, træder tilbage.

Nu tager den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, til genmæle. Hun peger på, at EU - inklusive kommissionen - er præcist det, som medlemslandene selv gør det til.

- EU, det er os. Det er de folkevalgte i Europaparlamentet. Det er ministrene, som tager herned med et mandat i ryggen, siger hun til Jyllands-Posten.

- Og i kommissionen arbejder vi for at beskytte den grundlov, som traktaten reelt er, og som landene har fuldt ejerskab til. EU er ikke andet end landene og borgerne. Hverken mere eller mindre, siger Margrethe Vestager.

Hun tilføjer, at "derfor bliver EU ikke bedre, end EU-landene selv vil det. Der sker ikke noget, uden at det er demokratisk vedtaget".

Siden resultatet af den britiske folkeafstemning rullede ind fredag, har flere medlemslande opfordret kommissionen til at holde lav profil for ikke at puste yderligere til den EU-skeptiske ild, der brænder i Europa.

Vestager opfordrer de politikere, der beskylder EU for at være udemokratisk og langt fra de nationale befolkninger, til at forklare, hvad det er, de konkret vil have, er anderledes.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykte, da han tirsdag ankom til topmødet, at kommissionen til en vis grad allerede har lyttet til den stigende skepsis.

- Den kommission, der sidder nu, har lagt linjen, at EU skal være stor på de store ting og små på de små ting. Det er en ny og mere realistisk linje, der er lagt, lød det fra Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.