Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Verdens yngste stat hvor millioner flygter fra: »Det kan blive til det nye Syrien«

Millioner af flygtninge, en ulmende hungersnød og et internationalt samfund, der synes mere lammet end nogensinde. Borgerkrigen i Sydsudan bliver kaldt den nye Syriens-konflikt. Men hvad er op og ned i konflikten? Og hvilke muligheder er der trods alt for fred? Berlingske giver dig et overblik her.

En sydsudanesisk dreng, der sammen med sin familie er flygtet fra landet og nu opholder sig i en flygtningelejr i Uganda.
En sydsudanesisk dreng, der sammen med sin familie er flygtet fra landet og nu opholder sig i en flygtningelejr i Uganda.

Aisha, der er mor til to, flygter fra sit hjem med sin yngste søn spændt fast på ryggen. På deres rejse mod sikkerhed bliver familien stoppet af væbnede styrker og tvunget ned på knæ. Aisha tror, at de skulle henrettes lige dér. Men da Aisha holder sin baby frem for at appellere til krigernes medmenneskelighed, får de lov at gå.

Sådan beskriver UNHCR situationen i Sydsudan lige nu.

Verdens yngste stat er et stort rod. FN vurderer, at 1,8 millioner mennesker, ud af en befolkning på 11 millioner, er på flugt på grund af den blodige borgerkrig i landet. Mens nye tal fra UNHCR afslører, at over en millioner af de sydsudanesere er børn, det svarer til 62 procent af landets flygtninge. FN forventer, at mange hundredetusind er blevet dræbt som en del af konflikten.

»Jeg er meget negativ – det ser virkelig ikke godt ud. Det kunne blive til det nye Syrien«. Sådan beskriver Jairo Munive situationen i Sydsudan netop nu. Han arbejder som seniorforsker hos DIIS med speciale i fred, risiko og vold i bl.a. Sydsudan.

Men hvorfor er der millioner, der flygter? Hvad er det, de slås om? Og er landet bare på vej lugt i afgrunden, eller er der håb forude?

Historien om Sydsudan starter i 2011, da landet blev erklæret en uafhængig stat, og herefter har fået tilnavnet, verdens yngste stat. Salva Kiir blev udpeget som landets præsident, mens vicepræsidenten skulle være Riek Machar. Men stemningen mellem de to blev hurtig meget dårlig, og i december 2013 brød helvede løs og armerede styrker, tilhørende de to, stødte sammen. Det skete efter, præsidenten havde beskyldte vicepræsidenten for at planlægge et kup mod ham. Mere end 100.000 mennesker blev dræbt på kun fire uger. Siden har det udviklet sig til en borgerkrig mellem flere af landets etniske grupper.

Krig og ødelæggelse er ikke en ny ting for Sydsudan, der gennem 22 år var i borgerkrig mellem forskellige etniske grupperinger, da landet var en del af Sudan. Og det er da også de etniske spændinger, der igen ligger til grund for krigen. Nu er konflikten primært mellem den etniske gruppe Dinka, som præsidenten tilhører og den etniske gruppe Nuer, som vicepræsidenten tilhører.

I august 2015 indgik de to parter en vaklende fredsaftale. Som en del af aftalen skulle Machar returnere til Sydsudan som landets vicepræsident. Men den aftale holdt kun kortvarigt, og i 2016 brød der igen kampe ud mellem de to parter.

Op til uafhængigheden i 2011 var der ellers forhandlet en omfattende fredsaftale på plads i 2005. En af grundene til, at aftalen kunne blive til virkelighed var, at en gruppe af afrikanske stater kendt som IGAD (the Intergovernmental Authority on Development) støttede op omkring freden.

Freden blev hyldet som en triumferende sejr, ikke mindst af den nye præsident, Salva Kiir, der sagde disse ord under en tale, der markerede Sydsudans frihed:

»Må i dag markere en ny begyndelse med tolerance, enhed og kærlighed til hinanden. Lad vores kulturelle og etniske mangfoldighed være en kilde til stolthed og styrke, ikke konflikt ... Vi er alle sydsudanesere. Vi kan sagtens være Zande, Kakwa, Nuer, Toposa, Dinka, Lotuko, Anyuak, Bari og Shiluk, men husk at du er sydsudaneser først!«

Men fredsaftalen indeholdt ingen reel løsning på de etniske spændinger i landet, og det mener man nu var en fejl.

»Vi har igennem flere år set massakre af f.eks. Dinka-grupperingerne, så de her mennesker har været i krig i 30 – 70 år, og konflikten er ikke glemt. Massakren i Juba (Sydsudans hovedstad red.) i 2013 var hævn,« siger seniorforsker Jairo Munive.

Jairo Munive forklarer, at siden 2013 har borgerkrigen spredt sig fra hovedstaden til både nord og syd og flere forskellige etniske grupper, der nu også kæmper om retten til at kontrollere deres del af landet.

Hvorfor fred er svært, og Donald Trump gør det endnu sværere

Men er der så slet ikke noget håb for Sydsudan?

Der bliver heldigvis gjort meget  - især fra international side, hvor især nabolandene har taget imod de mange flygtninge. Hovedparten af de 1,8 millioner flygtninge holder nu til i flygtningelejre i Uganda, Kenya, Ethiopien og Sudan, viser tal fra UNHCR. Men Frederik Rosén, der er seniorforsker i international sikkerhed ved DIIS, påpeger, at fred og et velfungerende samfund er meget lagt væk, da landet starter helt fra bunden:

»Lige nu taler vi om tomme lokaler, hvor der ikke er nogen computere, der virker. Vi taler om steder, hvor man aldrig har hørt om et arkiv før. Så vi starter fra nul,« siger Frederik Rosén.

Men han understreger samtidig, at for at staten kan vokse og kampene stoppe, så er det først og fremmest det internationale samfund, der skal sætte ind med konfliktmægling og masser af donorpenge. Men efter at Donald Trump er blevet USAs præsident er den opgave blevet endnu sværere, fordi præsidenten offentligt har sået tvivl om, hvilket effekt FN-systemet egentlig har.

»Det er fandme en svær situation, og det er Sydsudan der kommer i klemme, når USA melder ud, at FN er noget lort. Når vi får sådan nogle meldinger fra Trump, så skaber han usikkerhed omkring fremtiden, og så ser man det som en endnu større risiko at investere i de nødvendige systemer. Så den blotte trussel mod at trække pengene fra FN svækker tilliden til systemerne,« siger Frederik Rosén og fortsætter:

»Han svækker simpelthen de strukturer, der skal til for at skabe tillid omkring projektet.«

FN har samlet over 12.000 mand til en fredsbevarende styrke, der kan indsættes i landet, men lige nu kan de intet stille op, fordi staten i Sydsudan vil ikke tillade, at FN sender tropper ind i landet.

Med Barack Obama i spidsen har USA i mange år presset på for at få gennemført en våbenembargo i landet, så de stridende parter i det mindste ikke har udstyret til at dræbe hinanden. Men Sikkerhedsrådets medlemmer har gang på gang spændt ben for forslaget, hvor Rusland og Kina er de helt store modstandere af forslaget.

Mens den afrikanske gruppe IGAD hellere ikke længere støtter forslaget om fred i Sydsudan, da de alle støtter forskellige sider af oprøret. Nabolandet Uganda har f.eks. offentligt erklæret deres modstand mod våbenembargoen.

Hvis der virkelig skal ske noget, så kræver det, at en nyvalgt amerikansk præsident og en nyvalgt generalsekretær i FN kommer på banen.

»Jeg tror ikke på, at det fred kan ske. Jeg tror, at præsidenten bliver siddende, fordi han er i stand til at importere våben og har støtte fra Uganda. Og det tipper balancen militært. De har kontrol med oliefelterne, og udover hovedstaden Juba er der ikke noget i Sydsudan nu. De andre områder er forladt eller nedkæmpet,« siger Jairo Munive afslutningsvis på spørgsmålet, om han tror på en løsning i en nær fremtid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.