Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Verdens vildeste verdensmesterskaber

Der er noget sært på færde i Finland. Mens det ydmyge nordiske land i det store og hele er forsvundet fra verdens sportsscener, synes indbyggerne at være gået amok i aparte sportsgrene.

Sumpfodbold under udfoldelse i den finske by Hyrynsalmi, der for 20. gang har lagt mudder til verdensmesterskabet. Alle kneb gælder – herunder hård spiritus. Fotos: Kimmo Brandt
Sumpfodbold under udfoldelse i den finske by Hyrynsalmi, der for 20. gang har lagt mudder til verdensmesterskabet. Alle kneb gælder – herunder hård spiritus. Fotos: Kimmo Brandt

I år var der flere end 2.000 tilmeldte til det 20. årlige verdensmesterskab i sumpfodbold, som for nylig blev afholdt i en afsidesliggende del af det centrale Finland. Hvis du og din ægtefælle nærer ønske om at deltage i verdensmesterskaberne i koneløb, så skal I også finde vej til Finland. Verdensmesterskaberne i mobiltelefonkast? Finland. Verdensmesterskaberne i bærplukning og/eller luftguitar? Finland og Finland.

»Vi har nogle lidt mærkelige hobbyer,« siger den 26-årige Paivi Kemppainen, der dels er medarbejder ved mesterskaberne i sumpfodbold, dels en mester i underdrivelse.

Tag nu bare sumpfodbolden i Hyrynsalmi, hvor Jetta har opnået en vis berømmelse gennem årene. Jetta er vel at mærke et tøjdyr, nærmere bestemt en grævling, som holder til i et fuglebur. Hun fungerer som maskot for et hold bestående af tolv venner, der tilbagelægger den syv timer lange køretur fra Vihti nær Helsinki for at kunne deltage i turneringen. De købte dukken for syv år siden fra et bagagerumssalg på en rasteplads, og hendes berømmelse er kun taget til i styrke siden da. For et par år siden blev hun interviewet til en lokal avis.

Lørdag morgen står mændene og ryster i de luvslidte habitter fra genbrugsbutikker, som er holdets officielle træningsdragter. En flaske vodka går på omgang og bidrager lidt til opvarmningen. Klokken er omkring ti om formiddagen, og det er ved at være tid for deres første kamp den dag. Jetta bliver stillet til side, og de tager træningsdragterne af og afslører deres korte, blå brydertrikots.

Inden de træder ud i mudderet, får de et hurtigt spørgsmål: Hvorfor?

»Man kan fortælle, at man er verdensmester i sumpfodbold,« siger den 34-årige Matti Paulavaara efter en tænksom pause. »Og hvor mange kan sige det?«

Foto: Kimmo Brandt
Foto: Kimmo Brandt

Oprindelsen til sumpfodbold daterer sig tilbage til 1998, da kreative folk i Hyrynsalmi udpønsede en slags festival med udgangspunkt i områdets store sumpområder. I den første turnering deltog 13 hold, men siden er turneringen vokset til over 200 deltagende hold.

I den seneste version blev kampene spillet af hold à seks spillere og varede to gange ti minutter. De blev spillet på tyve forskellige baner, som var mere eller mindre plørede. Imens bragede finsk rockmusik ud i skovene.

Folk, som tilsyneladende befandt sig på fast grund, kunne pludselig forsvinde ned i terrænet, som om de befandt sig på en rulletrappe. Andre valgte at krabbe sig frem på hænder og knæ som spædbørn. Andre igen valgte stoisk at blive stående på samme sted, indtil de var sunket ned i mudder til livet. Generelt var kampene målfattige. Mange af spillerne var synligt berusede.

Det er svært at forestille sig en grimmere version af »det smukke spil«.

Myg, svedeture, kæpheste

»Man spiller, man vinder eller man taber – og ingen tager sig af det,« siger 25-årige Sami Korhonen fra Kajaani, der deltog i turneringen for niende gang. »Hele spillet er så hårdt, at man er fuldstændig færdig efter en kamp.«

Denne tendens til balstyrisk anstrengelse vandt frem i de tyste finske landskaber op gennem 1990erne, og den er kun taget til siden da.

I 1995 klapsede en finne ved navn Henri Pellonpää ikke færre end 21 myg i løbet af fem minutter ved Verdensmesterskaberne i Myggedrab i Pelkosenniemi.

World Sauna Championships var en benhård konkurrence, som fandt sted i Heinola i årene 1999-2010, indtil en deltager døde af tredjegradsforbrændinger.

I de senere år har tusindvis af finner – flertallet af dem teenagepiger – kastet sig ud i dressur og springridning på kæpheste.

Hvoraf kommer alt dette? Hvordan gik det til, at Finland blev så frodig en mark for alskens syrede sportsgrene?

Foto: Kimmo Brandt
Foto: Kimmo Brandt

Skovfolk

Der findes ikke noget enkelt svar, men finnerne opregner selv en række grundlæggende faktorer, der kan have bidraget: Dels en befolkning med en stor glæde for udendørslivet (som derfor også bliver lettere kulrede under de knugende mørke og lange vintre); den lette adgang til omfattende, rekreative områder; en mere og mere afslappet holdning som erstatning for den traditionelle, reserverede folkekarakter. Dertil alkohol.

Finland er det tyndest befolkede land i Den Europæiske Union. Landet rummer endeløse skove og næsten 200.000 søer, og indbyggerne nyder godt af en »Allemandsret,« som sikrer adgang til de fleste områder. Europa- Kommissionen rangerer konsekvent finnerne som de mest fysisk aktive mennesker i unionen.

»Vi er en slags skovfolk,« siger den 30-årige Lassi Hurskainen, en tidligere professionel målmand fra Joensuu og nuværende sportsjournalist, der dækkede mesterskaberne i sumpfodbold for sin TV-station. »Så derfor finder vi hele tiden på sportsgrene, der har en forbindelse til naturen.«

Agtværdige traditioner

Finland er foldet rundt om Polarcirklen og trækkes følgelig med lange, mørke vintre. Derfor bliver somrene også til en slags national renselsesproces. Det bidrager også, at landet tæller omkring 500.000 sommerhuse og hytter, og da finnerne har op til seks ugers ferie om året, føles de lange, tvangfri dage i det fri nærmest som en fødselsret.

Myggeklapsekonkurrencen blev for eksempel opfundet af en finsk forretningsmand ved navn Kai Kullervo Salmijärvi som en sommeradspredelse for hans børn.

»Jeg tror, vi bliver lidt småtossede om sommeren,« siger sportssociologen Hannas Vehmas fra universitetet i Jyväskylä. »Føj dertil alkohol, og … nå ja, så er vi måske også glade for at konkurrere.«

I Hyrynsalmi var sumpfodbolden blot en del af weekendens morskab. Finner fra hele landet – plus enkelte hold fra Rusland – fordoblede kortvarigt indbyggertallet i den lille by, hvor vejskiltene advarer mod krydsende elge.

Fredag og lørdag aften havde alle fået vasket mosevandet af ansigtet, og der var larmende rockkoncerter på parkeringspladsen indtil klokken to om natten, hvor solen stadig stod og dirrede over bakkekammen.

»Det er det her, jeg venter på hver eneste vinter,« siger elektrikeren Tapio Velenius, der har spillet sumpfodbold siden 2005:

»Sådan er traditionen i Finland: masser af øl, ingen søvn, sjov og ballade.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.