Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Verdens værste narkobaron anholdt - igen-igen

El Chapo gjorde Mexico til grin, da han i sommer for anden gang flygtede fra et supersikkert fængsel. Nu er han anholdt på ny - og hvad så?

El Chapo er igen under lås og slå.
El Chapo er igen under lås og slå.

Han er verdens værste narkobaron - og nu er han fanget igen-igen.

Joaquin Guzman er bedre kendt under navnet »el Chapo,« og han er endnu mere kendt for to gange tidligere at have været anholdt og indsat i et mexicansk fængsel for blot at stikke af.

I en kort meddelelse på Twitter oplyste den mexicanske præsident fredag aften dansk tid, at myndighederne på ny havde anholdt ham.

Omstændighederne er endnu uvisse, men hvis det er sandt - og hvis han ikke når at stikke af i løbet af de næste fem minutter - stiller det præsident Enrique Pena Nieto over for et alvorligt valg: Udvisning eller ej. USA har i årevis krævet »el Chapo« til retsforfølgelse, men udvisninger er altid betændte i Mexico, og politikerne undgår dem helst.

Men Mexico har nu to gange demonstreret, at landet ikke kan holde på »el Chapo« - baronen har simpelt hen for meget magt og for mange penge til at kunne holdes i fængsel. Derfor talte man allerede efter hans flugt fra et ekstra sikret fængsel i sommer om, at han skulle til USA, hvis han atter blev fanget.

Den situation opstår i givet fald nu - så hvad gør præsident Nieto? Tør han udvise ham, eller er han bange for de indenrigspolitiske konsekvenser?

»El Chapo« er leder af det største af de mexicanske narkokarteller, Sinaloa-kartellet, som har vundet blodige magt- og gadekampe med rivaliserende karteller i Juarez og Tijuana. Sinaloa-kartellet kontrollerer nu den mexicansk-amerikanske grænse fra Stillehavskysten og til Juarez, som ligger over for den texanske by El Paso. Sinaloa står ifølge eksperter bag halvdelen af den narko, som smugles ind i USA, og »el Chapo« har bl.a. oprettet et massivt distributions- og salgscenter i Chicago og tvunget de lokale gadebander i defensiven.

Da de mexicanske myndigheder sidst anholdt ham, lovede de på tro og love, at han aldrig ville blive sat fri igen - og der blev indrettet en særlig fængselsafdeling til ham - men han gjorde i sommer Mexico til grin. Han havde bestukket fængselsledelsen med millioner af dollars, og den så gennem fingre med, hvad der skete ti meter under fængslet. Her gravede eksperter fra Sinaloa-kartellet en halvanden kilometer lang og airconditioneret tunnel, som med centimeters præcision ledte op til »el Chapos« badeværelse. Han kravlede ned i tunnellen, som var høj nok til, at han kunne stå oprejst, og han kørte ud til friheden på en skinne-motorcykel.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.