Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Verdens lykkeligste folk - næsten da

Fortællingen om eventyrlandet Danmark med de lykkelige indbyggere er med til at lokke både turister og folk på længere ophold til landet.
Fortællingen om eventyrlandet Danmark med de lykkelige indbyggere er med til at lokke både turister og folk på længere ophold til landet.

Det er som bekendt ofte i mødet med andre, at man bliver klogere på sig selv. Det gælder i hvert fald for mig hver tirsdag aften, hvor jeg går til tysk.

Jeg tilhører en af de årgange, hvor man i folkeskolen skulle vælge, om man ville lære tysk eller fransk, og da næsten alle valgte tysk, ræsonnerede jeg mig frem til, at det var smartere at være en af de få, der kunne tale fransk.

I gymnasiet fik mit franske ud fra samme ræsonnement selskab af spansk, og mens man jo aldrig fortryder at lære et sprog, er jeg som »rigtig voksen« nået frem til, at det nok er meget smart at kunne tale med vores 80 millioner naboer syd for grænsen. Det var et vink med en vognstang, da jeg engang læste menukortet på en restaurant i Berlin og undrede mig over, at der var ost til samtlige retter. »Mit gemüse«, stod der, og det var i mit halvnorske myseost-hoved blevet til »med ost«.

Hvorom alting er, tales der en del engelsk under den for øvrigt fremragende tyskundervisning. Vi er nemlig flere end ti nationaliteter på holdet, og da vi alle er nybegyndere, er fællessproget engelsk, hvis der er forståelsesproblemer.

En del af undervisningen går ud på at smalltalke med sidemanden – på tysk, forstås – og det kaster nogle interessante historier af sig, når folk fortæller, hvordan de er kommet til Danmark fra Italien, Spanien, Pakistan, Cypern, Portugal, Mexico, Filippinerne, eller hvor de nu kommer fra. Nogle studerer, nogle arbejder, mens nogle er fulgt med deres udkårne.

Og så er der enkelte, der er blevet draget hertil af fortællingen om de lykkelige indbyggere i eventyrlandet.

Som den unge japanske herre, jeg sad ved siden af forrige uge. Han fortalte, hvordan han læste tysk for at kunne få arbejde i et tysk firma i Japan. Han har både en bachelor i Business Administration og erhvervserfaring hos japanske bilfirmaer, og i Japan er tyskerne kendt for deres gode biler og deres gode firmaer, fortalte han.

»Jo,« spurgte jeg, »men hvorfor læser du tysk i Danmark?«

»Jeg kan forstå, at I er verdens lykkeligste folk, og det ville jeg gerne opleve,« sagde han. Underforstået: Inden han skal tilbage til et livs japansk virksomhedskultur. Han læser også dansk, for godt nok er der ikke så mange danske firmaer i Japan, men de har tilsyneladende ry for at være rigtig gode arbejdspladser.

Siden min japanske medstuderende er rejst hertil, er Danmark røget ned på andenpladsen på listen over verdens lykkeligste lande, men det er i hvert fald ikke hans skyld. Inden han begyndte på det tyske, indledte han sin tid i kongeriget med noget så ærkedansk som et højskoleophold, hvor han forelskede sig i at lave keramik.

»Det tager jeg i hvert fald med mig hjem til Japan,« sagde han saligt.

Man behøver ikke at bo her for at være lykkelig, men det hjælper åbenbart.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.