Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Verdens ledere fordømmer Nordkoreas missiltest

Statsminister Lars Løkke lægger afstand til Nordkoreas seneste affyring af et interkontinentalt missil.

Donald Trump om Nordkoreas missilaffyring: »Vi ordner det.«
Donald Trump om Nordkoreas missilaffyring: »Vi ordner det.«

Natten til onsdag lokal tid affyrede Nordkorea, hvad der menes at være et interkontinentalt missil. Det nåede længere end 4000 kilometer over Jordens overflade, fløj omkring 1000 kilometer og styrtede ned i Det Japanske Hav.

Verdens ledere fordømmer Nordkoreas seneste missiltest:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skriver på Twitter:

»Fordømmer kraftigt fortsat nordkoreansk brud på resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og opfordrer det internationale samfund til at forblive forenet.«

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skriver på Twitter:

»Jeg fordømmer kraftigt Nordkoreas nye ballistiske missiltest. Regimet må stoppe alle atom- og missilprogrammer. Fuld støtte til vore venner i regionen. De fortsatte test er såvel uansvarlige som en trussel mod international fred og sikkerhed.«

USA's præsident, Donald Trump, siger:

»Om affyringen vil jeg bare sige: Vi ordner det.«

»Jeg har haft en lang diskussion med forsvarsminister James Mattis. Det er en situation, der vil blive håndteret.«

USA's forsvarsminister, James Mattis, siger, at missilaffyringen er en del af Nordkoreas udvikling af missiler og atomvåben.

»Det er en del af deres fortsatte indsats for at opbygge evnen til at ramme USA og resten af verden,« sagde han.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, siger ifølge landets stats-tv, at landet »endelig har indfriet sin store, historiske ambition om at færdiggøre en statslig atomstyrke«, og at Nordkorea vil opføre sig »som en ansvarlig atommagt«.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.