Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Verdens befolkning ældes med rekordhøjt tempo

Frem mod 2050 vil andelen af ældre i verden blive fordoblet og andelen af personer over 80 blive tredoblet.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Washington DC: Andelen af verdens befolkning, der er over 65 år, vil frem mod 2050 blive fordoblet, viser en ny fremskrivning fra US Census Bureau.

I dag er cirka 8,5 procent af verdens befolkning over 65 år, men allerede om knap 35 år vil det tal være 17 procent, lyder det fra det amerikanske folketællingsbureau.

Det betyder, at omkring 1,6 milliarder mennesker vil være over 65 år i 2050, hvor det i dag er cirka 600 millioner. Med andre ord vokser andelen af ældre med rekordfart og hurtigere end befolkningen som helhed.

- Folk lever længere, men det betyder ikke nødvendigvis, at de lever sundere, siger Richard Hodes, direktør i National Institute on Aging, der har lavet studiet "En aldrende Verden 2015" for US Census Bureau.

- Stigningen i andelen af ældre giver os mange muligheder, men er også forbundet med mange sundhedsmæssige udfordringer, som vi skal forberede os på, siger han.

I 2050 kan en nyfødt verdensborger i gennemsnit forvente at blive 76,2 år gammel. Det er næsten otte år mere end i 2015, viser studiet.

Mens andelen af borgere over 65 ventes at blive fordoblet frem mod 2050, vil andelen af mennesker over 80 år blive tredoblet i samme periode.

I dag er der cirka 126,5 millioner over 80 år, mens det tal i 2050 skønnes at være 446 millioner.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.