Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Verden får flere kristne

I 2050 vil 36 procent af verdensbefolkningen være kristne, viser ny prognose. Forsker advarer mod konflikter.

Pave Frans hister på tusinder og atter tusinder af katolikker, der var mødt op for at se ham under sit besøg i Manila søndag,
Pave Frans hister på tusinder og atter tusinder af katolikker, der var mødt op for at se ham under sit besøg i Manila søndag,

Der vil blive flere verden over, som tyer til trosbekendelsen og fadervor, når de skal finde deres religiøse ståsted i fremtiden.

Det viser ny statistik fra det amerikanske Center for Studiet af den Globale Kristendom, skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge statistikken er det især i Asien, Afrika og Latinamerika, at kristendommen vil få flere tilhængere, så andelen af kristne i verdensbefolkningen samlet set vil stige fra 33,4 procent i dag til 36 procent i 2050.

»Tidligere har tilbagegangen i Europa og fremgangen i blandt andet Asien og Afrika opvejet hinanden, så andelen af kristne samlet set har været relativt uændret. Men nu er hastigheden sat op - i Afrika er andelen af kristne syd for Sahara eksempelvis vokset fra at være stort set ikke-eksisterende til nu at udgøre halvdelen af befolkningen,« siger Jonas Adelin Jørgensen, der er ekstern lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Men fremgangen kan dog medføre politisk ubalance og føre til konflikt, mener professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver:

»Store magtforskydninger er altid farlige, fordi de kan give anledning til konflikter og krige. Det samme kan man sige om religioner. I et verdenspolitisk billede og over så lang tid udgør den kristne fremgang godt nok ikke en kæmpe forskydning, men i de enkelte regioner kan forskydningerne alligevel skabe konflikter,« siger professoren til avisen.

Bjørn Thomassen, der er lektor i samfund og globalisering på Roskilde Universitet, er dog af en anden overbevisning. Han tror ikke, at udviklingen vil få den helt store betydning for verdens generelle politiske balance, da problemerne først opstå, når religion bliver en del af de kampe, der handler om politik og økonomi, forklarer han til Kristeligt Dagblad:

»På internationalt plan fungerer den globale dialog og det globale samarbejde mellem de forskellige religioners officielle repræsentanter meget godt i dag. Der er en meget stor erkendelse blandt de religiøse ledere af, at vi skal arbejde mod radikalisering og den politiske brug af religionen.«

Trods kristendommens fremgang er islam fortsat verdens hurtigst voksende religion, som fra 1900 og frem til 2010 er gået fra at omfatte 12,3 procent af verdens befolkning til 22,5 procent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.