Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre vil støtte Lomborgs tænketank

Bjørn Lomborg og hans omstridte tænketank er velkommen i Danmark under en ny Venstre-ledet regering. Vi har brug for flere stemmer i klimadebatten, siger Venstres energi- og klimaordfører.

Arkvifoto.
Arkvifoto.

Bjørn Lomborg, der forlod Danmark, da SRSF-regeringen kom til magten og skar i støtten til forskning, skal være velkommen tilbage.

Det fastslår Venstres energi- og klimaordfører, Lars Christian Lilleholt, der også siger, at Venstre er parat til at støtte Bjørn Lomborgs arbejde, hvis partiet igen får regeringsmagten.

»Vi hilser det velkommen, hvis Bjørn Lomborg vender tilbage. Vi har brug for flere stemmer i klimadebatten. Den er for ensidig og lidt for elitær, og det er vigtigt, at vi bliver politisk udfordret,« siger V-ordføreren.

»Hvor meget og hvordan, vi kan støtte Lomborgs tænketank, må vi se på. I første omgang vil jeg tage initiativ til et møde med ham,« siger Lars Christian Lilleholt.

Læs også: Haves: Milliarder af dollars – Søges: Gode projekter

Flytter gerne tilbage til Danmark

Tænketanken Copenhagen Consensus blev støttet økonomisk af Anders Fogh Rasmussens VK-regering, men i forbindelse med regeringsskiftet i 2011 besluttede den nye regering at fjerne støtten. Derfor flyttede tænketanken til USA.

Bjørn Lomborg flyttede også med følgende begrundelse: »Jeg vil ikke blive i Danmark, når min regering ikke engang vil kendes ved det store arbejde, vi laver.«

Hvis der igen bliver plads til tænketanken i Danmark, er Lomborg parat.

»Jeg synes, at det vil være helt oplagt, at Copenhagen Consensus er forbundet med Danmark. Det ville være smukt, hvis Danmark kunne være med til at sætte den diskussion på dagsordenen, der handler om, hvorvidt global opvarmning nu også er verdens største problem,« siger Bjørn Lomborg.

»For mig at se, er det her på ingen måde et højre-venstre-spørgsmål. Det burde også være vigtigt for venstrefløjen at finde ud af, hvordan vi hjælper flere snarere end færre. Eksempelvis er det jo sådan, at de grønne afgifter vender den tunge ende nedad. Det er de fattige, der betaler,« påpeger Bjørn Lomborg.

Læs også: Sæt globale mål for energi

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.