Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venezuelas regering afviser omtælling

Henrique Capriles kræver omtælling efter at have tabt søndagens præsidentvalg til Nicoles Maduro. Det Nationale Valgråd afviser.

VENEZUELA: Hundredevis af demonstranter stødte mandag sammen med politi i Venezuelas hovedstad, da regeringen havde afvist oppositionens krav om en omtælling efter søndagens præsidentvalg, skriver Reuters.

Politi brugte tåregas mod demonstranterne, der kastede med sten mod politiet i Caracas, efter oppositionsleder Henrique Capriles nægtede at anerkende den smalle sejr til Nicolas Maduro, og opfordrede til fredelige protester.

»Hvad der skete i går var bedrageri, en løgn. Oppositionen vandt, og de ved det,« siger Briand Alvar, der deltog i protesterne og kampene med politiet.

Capriles håber, at protesterne vil udstille Maduros svage mandat og styrke oppositionen i anklagerne om valgfusk.

Maduro opfordrede sine tilhængere til moddemonstrationer tirsdag. Hans indsættelse som præsident er planlagt til fredag.

Oppositionskilder siger til Reuters, at deres optælling viser, at Capriles vandt med mere end 300.000 stemmer. De hævder, at kende til omkring 3.200 tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med stemmeafgivningen søndag.

Flere vælgere skal ifølge oppositionen have brugt falske identifikationspapirer for at kunne stemme mere end en gang og i andre tilfælde skal valgtilforordnede have truet vælgere til at stemme på Maduro.

Venezuelas valgkommission erklærede mandag Maduro som vinder af valget med 50,8 procent af stemmerne mod 49,0 procent til Capriles.

»Et flertal er et flertal. Demokratiet skal respekteres,« sagde Maduro, som var blevet håndplukket af Hugo Chavez til at efterfølge den karismatiske tidligere præsident, der døde i sidste måned.

Det Nationale Valgråd afviser kravet om omtælling fra Capriles og kritiserer oppositionslederen i skarpe vendinger for at optræde repekstløst og over for landets love og institutioner.

BNB/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.