Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Venezuelas præsident: Helikopter skyder mod højesteret

En helikopter affyrer skud mod Venezuelas højesteret, Libyens kystvagter deltager i våben- og menneskesmugling og en hedebølge i USA koster menneskeliv. Vi har samlet de vigtigste historier fra udlandet til dig.

Ifølge Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er lamndets højesteret blev ramt af skud fra en helikopter. Det sker midt i en konfliktfyldt periode for både landet og præsidenten. EPA/MIRAFLORES PALACE HANDOUT
Ifølge Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er lamndets højesteret blev ramt af skud fra en helikopter. Det sker midt i en konfliktfyldt periode for både landet og præsidenten. EPA/MIRAFLORES PALACE HANDOUT

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, hævder, at landets højesteret er blevet beskudt fra en helikopter tirsdag. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Maduro kalder det påståede angreb for "et terrorangreb" og mener, at det er del af en sammensværgelse mod hans regering.

»Jeg har aktiveret hele den væbnede styrke for at sikre freden,« siger han fra sit præsidentpalads.

»Før eller siden vil vi finde helikopteren og de ansvarlige for dette terrorangreb,« siger han ifølge AFP.

En journalist fra AP hørte lyden af skudsalver, da en blå helikopter tirsdag fløj hen over centrum af Caracas. Han kunne dog ikke fastslå, hvor skuddene kom fra.

Episoden fandt sted, mens Maduro holdt en tv-transmitteret tale fra præsidentpaladset.

Ifølge Maduro blev der fra helikopteren skudt mod retsbygningen med både håndvåben og granater, der dog ikke detonerede.

»Det kunne være endt i en tragedie med adskillige dræbte og kvæstede,« siger Maduro.

På de sociale medier kritiserer flere af Maduros modstandere ham for at forsøge at sprede frygt i befolkningen.

Al Jazeeras journalist Teresa Bo, der befinder sig i Caracas, siger, at det har været svært at få bekræftet oplysninger om det, som hun kalder "en forvirrende episode".

»Det sker samtidig med, at højesteret har annonceret, at den vil tillade regeringen at indføre undtagelsestilstand i landet på grund af knap tre måneders demonstrationer,« siger hun.

Tidligere på dagen sagde Nicolas Maduro, at han var klar til bekæmpe ethvert voldeligt forsøg på at vælte hans socialistiske regering med væbnet modstand. Udtalelserne faldt i forbindelse med et vælgermøde forud for en folkeafstemning 30. juli, hvor venezuelanerne skal stemme om en forfatningsændring.

Ifølge Maduro er forfatningsændringen eneste vej frem mod fred i det uroplagede land.  Oppositionen kalder dog forslaget et "svindelnummer", der skal konsolidere socialisternes magt.

/ritzau/

Et par af kysvagternes skibe i den liberiske by Tripoli. Ifølge en ny rapport til FN’s Sikkerhedsråd, er netop kystvagten i Libyen involveret i både våben- og menneskesmugling. AFP PHOTO / MAHMUD TURKIA
Et par af kysvagternes skibe i den liberiske by Tripoli. Ifølge en ny rapport til FN’s Sikkerhedsråd, er netop kystvagten i Libyen involveret i både våben- og menneskesmugling. AFP PHOTO / MAHMUD TURKIA

FN: Libyens kystvagt smugler våben og er involveret i menneskesmugling

At blive ’reddet’ op af vandet af den libyske kystvagt kan få alvorlige følger for migranter, der forsøger at krydse Middelhavet og nå frem til Europa. Tortur, slaveri og videresalg til nye menneskesmuglere kan være i vente, når migranterne sejles tilbage til Libyens kyst. Det fremgår af en ny rapport til FN’s Sikkerhedsråd, skriver Politiken onsdag.

Rapporten kommer fra et særligt ekspertpanel, som løbende overvåger den ekstremt komplicerede situation i det opløste land. Og det fremgår ikke af rapporten, om de omtalte enheder fra den libyske kystvagt tilhører den del, som siden sommeren sidste år har modtaget trecifrede millionbeløb fra EU og dermed også fra Danmark.

En velfungerende kystvagt, der kan stoppe menneskesmuglerne både på land, og mens de synkefærdige gummibåde er i libysk territorialfarvand, betragtes som en hjørnesten i EU’s forsøg på at få migrantstrømmen under kontrol og forhindre druknedøden for tusinder.

Men i Libyen er der mindst tre – og formentlig endnu flere – militære enheder, der kalder sig kystvagt. De er typisk tilknyttet den regerende milits i de byer, hvor kystvagtens skibe ligger. Dertil kommer den libyske flåde, som EU også træner gennem EU’s militære samarbejde, som Danmark ikke deltager i.

Og det er ikke blot migranterne, som de lyssky dele af kystvagten beskæftiger sig med, skriver Politiken.

I rapporten beskriver FN-eksperterne i detaljer, hvordan et bestemt skib fra kystvagten sammen med gamle fisketrawlere smugler våben til Benghazi i det østlige Libyen. Her kæmper forskellige grupper, hvoraf nogle har tilknytning til al-Qaeda og Islamisk Stat angiveligt mod hinanden.

Blandt de islamistiske grupper, der får våben via kystvagten, er muligvis den gruppe, der i 2012 angreb det amerikanske konsulat i Benghazi og dræbte ambassadøren og tre andre amerikanere.

Den indviklede og blodige magtkamp optager næppe migranterne, der kæmper sig vej gennem det kaotiske land på vej mod Europas kyster. Men de kan hurtigt blive involveret.

For ifølge rapporten kan opsnappede migranter risikere at blive videresolgt til andre menneskesmuglere, der så forsøger at presse flere penge ud af migranterne og deres familier tilbage i hjemlandene. Mens de venter på at blive solgt – eller udlejet som slaver – sidder de fængslet under usle forhold.

Det danske Udenrigsministerium kan ikke umiddelbart be- eller afkræfte, om danske penge er med til at finansiere den libyske kystvagt, eller hvilke dele af kystvagten der i så fald samarbejdes med, skriver Politiken. Men Danmark bidrager med 45 millioner kroner til EU’s knap 700 millioner kroner store bevilling til indsatsen i området.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til FN-rapporten fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

122 grader fahrenheit - eller cirka 50 grader celsius. En voldsom hedebølge har ramt Arizona i det sydvestlige USA. Varmen er så voldsom, at den kan have kostet menneskeliv. Ralph Freso/Getty Images/AFP
122 grader fahrenheit - eller cirka 50 grader celsius. En voldsom hedebølge har ramt Arizona i det sydvestlige USA. Varmen er så voldsom, at den kan have kostet menneskeliv. Ralph Freso/Getty Images/AFP

Hedebølge kan have dræbt 12 mennesker i Arizona på en uge

Blandt de døde i delstaten er et ældre ægtepar, som blev fundet i deres hjem med et ødelagt klimaanlæg.

Myndighederne i Phoenix i den amerikanske delstat Arizona er ved at undersøge, om varmen kan være årsag til 12 dødsfald i storbyen i sidste uge, hvor temperaturen nåede 48 grader.

Det oplyser sundhedsmyndighederne i amtet Maricopa County.

Phoenix har været ramt af en hedebølge, hvor der på en uge har været fem dage i træk med mindst 46 grader. Hedebølgen tangerer en 22 år gammel rekord, hvor der ligeledes var fem sammenhængende dage med over 46 grader.

I andre amter i Arizona er det slået fast, at varmen har taget livet af mindst fire personer siden sidste uge. Det gælder blandt andet et ældre ægtepar, der blev fundet i deres hjem i Pinal County med et ødelagt airconditionanlæg.

Sidste år var der 130 varmerelaterede dødsfald i Maricopa County. Det var en stigning i forhold til 2015, hvor der var 85. Amtet undersøger i øjeblikket 27 dødsfald siden april som varmerelaterede.

Den varmeste dag var tirsdag 20. juni. Her blev der registreret 48 grader i Phoenix, hvilket er tre grader under varmerekorden i byen.

Ifølge epidemiolog Kate Goodin fra Maricopa County har der, siden hedebølgen begyndte, været dobbelt så mange besøgende på akutafdelingerne for varmerelaterede sygdomme i forhold til ugen inden.

Embedsmænd fra centret for forbrændinger i Arizona fortæller også, at de havde dobbelt så mange patienter i sidste uge sammenlignet med forrige uge.

Ifølge direktøren for centret, læge Kevin Foster, er denne juni den travleste, centret har set i 18 år.

Kevin Foster fortæller, at centret har haft mellem 20 og 30 procent flere patienter i juni i år i forhold til samme måned sidste år.

De fleste lider af overfladiske forbrændinger eller udmattelse, som opstår, når folks indre temperaturer stiger, fordi de ikke kan producere nok sved.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.