Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venezuela har beslaglagt dele af Kellogg's under krise

Dyb krise og masseflugt fortsætter i Venezuela, hvor der holdes et omstridt præsidentvalg søndag.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans kone deltager i et valgmøde i Charallave, 64 km sydøst for hovedstaden Caracas. Scanpix/Juan Barreto/arkiv
Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans kone deltager i et valgmøde i Charallave, 64 km sydøst for hovedstaden Caracas. Scanpix/Juan Barreto/arkiv

Venezuelas regering tog tirsdag kontrollen over dele af en fabrik ejet af Kellogg's i landet.

Det sker, efter at den havde indstillet alle operationer, meddeler det sydamerikanske lands præsident, Nicolas Maduro.

Den amerikanske multinationale virksomhed meddelte tidligere i en erklæring, at den ville indstille alle operationer i Venezuela på grund af landets dybe økonomiske krise.

»Den øjeblikkelige situation og den tiltagende sociale krise i Venezuela får selskabet til at indstille dets operationer i landet,« hed det.

Den venezuelanske regering har tidligere overtaget fabrikker fra andre selskaber, som har forladt landet.

»Hvad gjorde den revolutionære regering? Regeringen gav øjeblikkeligt selskabet til arbejdere, og selskabet producerede sammen med arbejderklassen,« siger Maduro, som forsøger at blive genvalgt ved valget søndag.

Der er udbredt fattigdom og sult i Venezuela, som er udsat fra hård kritik fra de omliggende lande.

Maduro er blevet opfordret til at udskyde søndagens valg. Opfordringen kommer fra Limagruppen, som består af en række sydamerikanske lande. Gruppen ønsker en fredelige løsning på krisen i Venezuela, og den anser valget for at være udemokratisk.

»Limagruppen opfordrer for sidste gang den venezuelanske regering til at indstille valget,« siger Mexicos udenrigsminister, Luis Videgaray, i en erklæring tirsdag.

Præsidentvalget boykottes af Venezuelas opposition.

Perus udenrigsminister, Nestor Popolizio, siger, at der i dag er over 200.000 venezuelanere i Peru. Argentinas udenrigsminister, Jorge Faurie, siger, at der er over 90.000 venezuelanere i Argentina.

I de seneste måneder er et stort antal mennesker flygtet til Brasilien og Colombia fra Venezuela, som er i dyb økonomiske krise trods enorme olieressourcer.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.