Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venezuela fængsler oppositionsledere under påstand om flugt

Højesteret i Venezuela har sendt to oppositionsledere i militærfængsel. FN-chef og USA kritiserer fængslingen.

To venezuelanske oppositionsledere, Leopoldo Lopez (billedet) og Antonio Ledezma, er fængslet, da de ifølge højesteret ville flygte fra husarrest. Scanpix/Leopoldo Lopez/arkiv
To venezuelanske oppositionsledere, Leopoldo Lopez (billedet) og Antonio Ledezma, er fængslet, da de ifølge højesteret ville flygte fra husarrest. Scanpix/Leopoldo Lopez/arkiv

Caracas. To oppositionsledere er fængslet, bekræfter højesteret i Venezuela. Landet er splittet og ramt af voldsom uro efter et omstridt valg søndag.

Domstolen har trukket en afgørelse om husarrest tilbage. De to oppositionsledere er dermed sendt tilbage til et militært fængsel, da de ifølge højesteret havde planer om at flygte.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Leopoldo Lopez og Antonio Ledezma blev hentet i deres hjem natten til tirsdag, har deres familier bekræftet.

Højesteret henviser til oplysninger fra efterretningstjenesten, som skal have viden om, at Lopez og Ledezma ville stikke af.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De to oppositionsledere har angiveligt også overtrådt en aftale om husarrest.

Antonio Ledezma, som er tidligere borgmester i Caracas, "må ikke tale til medier". Leopoldo Lopez må ikke "føre politisk kampagne".

Lopez blev ifølge nyhedsbureauet AP anholdt for tre år siden efter protester mod præsident Nicolas Maduros regering.

Han blev idømt mere end ti års fængsel. Han blev i juni i år flyttet til husarrest, hvor han kunne afsone resten af straffen.

FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad al-Hussein, kritiserer fængslingen.

Zeid Ra'ad al-Hussein er "dybt bekymret". I en udtalelse appellerer han, til at Lopez og Ledezma løslades.

FN-chefen opfordrer myndighederne til "ikke at forværre en i forvejen meget ustabil situation ved at benytte overdreven magt". Han nævner blandt andet politiets "voldelige anholdelser".

Samtidig fordømmer Det Hvide Hus det, som det kalder "Maduro-diktaturet", efter anholdelserne af de to oppositionsledere.

I en erklæring kalder Det Hvide Hus de to oppositionsledere "politiske fanger", og siger at de "bliver tilbageholdt ulovligt af regimet".

- USA stiller Maduro personligt ansvarlig for Mr. Lopez og Mr. Ledezmas helbred, står der i erklæringen ifølge AP.

Maduro har erklæret sejr i søndagens valg, der blev boykottet af oppositionen.

Kritikere mener, at han med valget til en ny forfatningsgivende forsamling er i gang med at omdanne Venezuela til et diktatur.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.