Velkommen til helvede

Sårede irakiske soldater og civile ankommer i stort antal til en tidligere pigeskole, der fungerer som feltklinik i det vestlige Mosul. Nogle af dem dør, andre bliver sendt videre i kritisk tilstand. Klinikken er bindeled mellem krigens vanvid og håbet om en bedre fremtid.

Civile passerer den tidligere pigeskole, der bruges som feltklinik i Mansurkvarteret i det vestlige Mosul. Nogle flygter fra Islamisk Stat og koalitionens bombardementer. Andre henter vand og mad til familierne i de befriede områder. Om natten er gaderne tomme, for her skyder den irakiske hær på alle, der bevæger sig uden for husene.
Civile passerer den tidligere pigeskole, der bruges som feltklinik i Mansurkvarteret i det vestlige Mosul. Nogle flygter fra Islamisk Stat og koalitionens bombardementer. Andre henter vand og mad til familierne i de befriede områder. Om natten er gaderne tomme, for her skyder den irakiske hær på alle, der bevæger sig uden for husene.

Til venstre: Rundt omkring i feltklinikken ligger der patronhylstre, som vidner om de hårde kampe, der har foregået her. Til højre: Der er store ødelæggelser i det kvarter, hvor feltklinikken ligger.
Til venstre: Rundt omkring i feltklinikken ligger der patronhylstre, som vidner om de hårde kampe, der har foregået her. Til højre: Der er store ødelæggelser i det kvarter, hvor feltklinikken ligger.

Det har været en forholdsvis rolig dag.
Det tætte skydække gør det vanskeligere for koalitionen at bombe Islamisk Stat i den vestlige del af Mosul.
Chaufførerne i to militære Humvees knalder bremsen i bund lige uden for feltklinikken i Mansur-nabolaget.

Nu er den relative ro forbi.
Køretøjerne holder stille ved indgangen til den tidligere pigeskole, der nu er Mosul-frontens og de irakiske specialstyrkers mest fremskudte klinik. En tarvelig gul bygning med knuste ruder, blod og patroner på gulvene og kun det mest nødvendige udstyr til rådighed. Det er her, et lille hold irakiske sygehjælpere og to norske volontører, Katrine Mathisen og Max-Hendrik Wathne Gelink, tager imod krigens ofre. Stedet, hvor frontlinjens rædsler hober sig op.

14-årige Wada bliver bragt ind på klinikken. Han er blevet ramt af et fragment i halsen.
14-årige Wada bliver bragt ind på klinikken. Han er blevet ramt af et fragment i halsen.

Den norske læge Katrine Mathisen arbejder sammen med de irakiske sygehjælpere på at stabilisere en såret mand.
Den norske læge Katrine Mathisen arbejder sammen med de irakiske sygehjælpere på at stabilisere en såret mand.

42-årige Hassan Asir Ali fra Risala-kvarteret er såret. Han ligger svøbt ind i tæpper på en af briksene i feltklinikken.
42-årige Hassan Asir Ali fra Risala-kvarteret er såret. Han ligger svøbt ind i tæpper på en af briksene i feltklinikken.

Wada på 14 år sidder på kanten af sengen på felthospitalet, mens lægerne forsøger at holde en anden patient i live. Han er blevet ramt af et fragment i halsen. Såret er overfladisk, og han overlever, selv om han hele tiden spytter blod. Efter et kvarter på klinikken går han sin vej. Han vil hjem.
Wada på 14 år sidder på kanten af sengen på felthospitalet, mens lægerne forsøger at holde en anden patient i live. Han er blevet ramt af et fragment i halsen. Såret er overfladisk, og han overlever, selv om han hele tiden spytter blod. Efter et kvarter på klinikken går han sin vej. Han vil hjem.

På ladet af en af de to mørkeblå irakiske Humvees ligger to døde civile irakere. De er smidt oven på to reservedæk, mellem en papkasse og en værktøjskasse. Et tæppe er lagt over dem, men deres ansigter, ben og arme er synlige. To soldater haster ind på klinikken med en såret civil, som de bærer i et tæppe. Med sin højre arm fast placeret omkring livet bærer en tredje irakisk soldat en teenager ind på klinikken. Den 14-årige dreng, der senere fortæller, at han hedder Wada, bløder fra et sår i halsen. Han spytter blod.
Det buldrer i baggrunden. Kampene ved fronten tager til. Kort tid efter at de sårede er blevet anbragt på sengene lyder et højt brag.
Noget har ramt meget tæt på. Så lyder endnu et brag. Og endnu et. Det fortsætter.

»En snigskytte,« siger den 38-årige norske læge Katrine Mathisen og kigger op et kort øjeblik, før hun fortsætter med at tilse en af de sårede.
En af Islamisk Stats snigskytter har feltklinikken på kornet. Skuddene bliver ved med at smælde med 20-40 sekunders interval. Soldaterne udenfor tager dækning. Klinikkens personale arbejder uforstyrret videre.

Mørket har sænket sig over det vestlige Mosul, og lyset på feltklinikken er dårligt. Den 38-årige norske volontørlæge Katrine Mathisen bruger en pandelygte, mens hun behandler et barn. Katrine er en af to norske volontører på feltklinikken. Begge bruger deres ferie fra det daglige job i Norge på at hjælpe til ved den irakiske frontlinje.
Mørket har sænket sig over det vestlige Mosul, og lyset på feltklinikken er dårligt. Den 38-årige norske volontørlæge Katrine Mathisen bruger en pandelygte, mens hun behandler et barn. Katrine er en af to norske volontører på feltklinikken. Begge bruger deres ferie fra det daglige job i Norge på at hjælpe til ved den irakiske frontlinje.

Til venstre: Den norske læge Katrine Mathisen tilser en lettere såret patient. Til højre: Arbejdet i klinikken foregår i dæmpet lys om aftenen og natten.
Til venstre: Den norske læge Katrine Mathisen tilser en lettere såret patient. Til højre: Arbejdet i klinikken foregår i dæmpet lys om aftenen og natten.

Soldaterne fra Golden Division bærer en lille pige ud i en ambulance. Hun har modtaget behandling på feltklinikken i Mansur-kvarteret i det vestlige Mosul og skal nu køres gennem det bombede landskab til et hospital uden for byen. Hver dag modtager feltklinikken besked om sårede patienter, der dør på vejen til hospitalet. Den lille pige var ikke hårdt såret og klarede den.
Soldaterne fra Golden Division bærer en lille pige ud i en ambulance. Hun har modtaget behandling på feltklinikken i Mansur-kvarteret i det vestlige Mosul og skal nu køres gennem det bombede landskab til et hospital uden for byen. Hver dag modtager feltklinikken besked om sårede patienter, der dør på vejen til hospitalet. Den lille pige var ikke hårdt såret og klarede den.

Til venstre: Ali Taleb Fadl, irakisk soldat og sygehjælper, har pustet en gummihandske op. Han tegner en smiley. Han forsøger at opmuntre den fireårige Fatma og gøre hendes kaotiske besøg på feltklinikken til en knap så traumatisk oplevelse. Når læger og sygehjælpere har tid, hjælper de også patienter, der ikke nødvendigvis er blevet såret i krigen. Men de dage, hvor personalet skal behandle 200 sårede, er der ikke tid til at opmuntre og behandle børn med mindre skader. Til højre: Fatma på fire år skriger og græder. Hendes venstre hånd bløder, og hun har tydeligvis smerter. Der går lang tid, før hun er rolig nok til, at lægerne kan sy hende. De aer hende på kinden, giver hende chokolade og smiler, mens Fatma ligger og betragter et scenarie, hun ikke forstår: Sårede mænd, blod, vestlige læger, intravenøse drop, journalister og soldater.
Til venstre: Ali Taleb Fadl, irakisk soldat og sygehjælper, har pustet en gummihandske op. Han tegner en smiley. Han forsøger at opmuntre den fireårige Fatma og gøre hendes kaotiske besøg på feltklinikken til en knap så traumatisk oplevelse. Når læger og sygehjælpere har tid, hjælper de også patienter, der ikke nødvendigvis er blevet såret i krigen. Men de dage, hvor personalet skal behandle 200 sårede, er der ikke tid til at opmuntre og behandle børn med mindre skader. Til højre: Fatma på fire år skriger og græder. Hendes venstre hånd bløder, og hun har tydeligvis smerter. Der går lang tid, før hun er rolig nok til, at lægerne kan sy hende. De aer hende på kinden, giver hende chokolade og smiler, mens Fatma ligger og betragter et scenarie, hun ikke forstår: Sårede mænd, blod, vestlige læger, intravenøse drop, journalister og soldater.

»Sådan var det også i går på det her tidspunkt af dagen,« siger Katrine Mathisen.
Til daglig er hun læge i Oslo. Men hun er rejst til Mosul som volontør gennem organisationen Academy of Emergency Medicine og bruger sin opsparede ferie på at hjælpe irakiske civile og soldater ved fronten.
Ofte en næsten uoverkommelig opgave. Især på de travle dage, hvor det vælter ind med sårede til klinikkens syv sengepladser.
»Vi har haft flere dage med omkring 200 sårede,« fortæller Ahmad, den lokale kommandant på stedet.

Og den slags kan få selv de mest erfarne, positive og hårdkogte læger til at bryde sammen.
Katrine Mathisen, der i et roligt øjeblik har sat sig på en beskidt brun sofa, fortæller om de daglige udfordringer på klinikken. Foruden viljen til at hjælpe de nødstedte irakere er Katrine Mathisen lokalt kendt for den lille røde lap, hun har på sin uniforms højre ærme. Her står »Make Mosul Great Again«. Og for hende er kampen mod IS og behandlingen af civile og soldater et vigtigt skridt i den retning.
Pludselig får hun tårer i øjnene, og hendes stemme er grådkvalt. Hun undskylder og rømmer sig. Det var ikke meningen. Men det høje antal af sårede og døde har sat sine spor.

Kort tid efter solopgang ankommer endnu en såret civil til feltklinikken i en af den irakiske hærs Humvees. Det er den 42-årige Hassan Asir Ali fra Risala-kvarteret. Familiemedlemmerne græder og råber »Ya Allah, hvor er lægerne?«. Situationen er kaotisk. Soldaterne fra den irakiske specialstyrke Golden Division hjælper med at få båret Hassan Asir Ali ind på hospitalet.
Kort tid efter solopgang ankommer endnu en såret civil til feltklinikken i en af den irakiske hærs Humvees. Det er den 42-årige Hassan Asir Ali fra Risala-kvarteret. Familiemedlemmerne græder og råber »Ya Allah, hvor er lægerne?«. Situationen er kaotisk. Soldaterne fra den irakiske specialstyrke Golden Division hjælper med at få båret Hassan Asir Ali ind på hospitalet.

To dræbte mænd ligger mellem papkasser, gamle bildæk og andet skrammel. Der er sjældent tid til at tage sig ordentligt af de døde, både på grund af faren for angreb fra Islamisk Stat og fordi det er vigtigt at få sårede transporteret hurtigst muligt til feltklinikken.
To dræbte mænd ligger mellem papkasser, gamle bildæk og andet skrammel. Der er sjældent tid til at tage sig ordentligt af de døde, både på grund af faren for angreb fra Islamisk Stat og fordi det er vigtigt at få sårede transporteret hurtigst muligt til feltklinikken.

En pårørende snakker i telefon i gården ved feltklinikken. Han er selv lettere såret.
En pårørende snakker i telefon i gården ved feltklinikken. Han er selv lettere såret.

 

Fire personer er ved at samle et af de to lig, der har ligget på gulvet i en times tid, svøbt i tæpper, op på en båre. Den ene af de fire er plastret til på kæben. De forlader klinikken i tavshed og går ned ad en mudret grusvej, mens de bærer på det døde familiemedlem, der nu skal begraves. På vejen går de forbi et lille jordlod, hvor tre ikke-eksploderede mortergranater står i jorden. Længere nede ad gaden ligger der mortergranater på en husmur. Det er, som om de fire bærer et lig gennem et minefelt med retning tilbage mod fronten.

Lige inden de drejer til højre forbi mortergranaterne, ankommer endnu en såret til klinikken. Hans ben hænger i laser ud over sygesengens kant. En splint har boret sig gennem hans venstre øje, og lægerne frygter, at splinten nu sidder fast inde i hjernen. Men han er stadig i live, og personalet lapper ham hurtigt sammen, så han kan komme videre med ambulancen til hospitalet uden for byen.
Et kvarter senere modtager mandskabet på klinikken besked om, at han ikke klarede turen. I stedet er han blevet endnu et tal i statistikken over de hundredvis, hvis ikke tusindvis af civile og soldater, der har mistet livet i kampen mod IS i Mosul.

To dræbte ligger på gulvet i feltklinikken.
To dræbte ligger på gulvet i feltklinikken.

En familie er kommet til felthospitalet for at hente en slægtning, der ikke klarede den. De bærer ham væk på en båre for at begrave ham så hurtigt som muligt. De går forbi et jordlod, hvor tre ikke-eksploderede mortergranater stadig står i jorden –  i retning af ildkampene. De er inden for rækkevidde af snigskytterne fra Islamisk Stat.
En familie er kommet til felthospitalet for at hente en slægtning, der ikke klarede den. De bærer ham væk på en båre for at begrave ham så hurtigt som muligt. De går forbi et jordlod, hvor tre ikke-eksploderede mortergranater stadig står i jorden –  i retning af ildkampene. De er inden for rækkevidde af snigskytterne fra Islamisk Stat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.