Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vejrudsigten for Europa: Ekstremt

Mens sne, kulde og ekstreme nedbørsmængder har præget Syd- og Centraleuropa, gisper samerne i det nordligste­ Finland i en regulær hedebølge. Hvad i alverden sker der med det kaotiske europæiske vejr for tiden?

Et voldsomt regnvejr har ramt Centraleuropa. Den tyske by Passau, der ligger på grænsen til Østrig, hvor floderne Donau, Inn og Ilz flyder sammen, er blandt de mange, der er blevet oversvømmet.
Et voldsomt regnvejr har ramt Centraleuropa. Den tyske by Passau, der ligger på grænsen til Østrig, hvor floderne Donau, Inn og Ilz flyder sammen, er blandt de mange, der er blevet oversvømmet.

Det er ekstremernes tid i det europæiske vejrlig i disse dage og uger.

I samernes kulturelle hovedstad Inari i det allernordligste Finland målte man forleden 28,7 grader – ny varmerekord for maj på det sted. Til gengæld har der været nærmest rystende koldt – og vådt – i store dele af Sydeuropa.

Det er man i den grad vidne til på det franske skisportssted Porté-Puymorens i Pyrenæerne. For første gang nogensinde holder man her skiløjperne åbne i juni, og de glade sommerskiløbere beretter, at den aktuelle snedybde i området er fuldt på højde med mængderne samme sted i januar.

Og rykker man fra den fransk-spanske grænse længere mod øst til Provence og Norditalien, er meldingerne næsten lige så kølige. Her beretter man om den mest triste, kolde og regnvåde maj i mands minde, om stærkt svigtende frugt- og rishøst og om en aflyst alpin-etape i det store italienske cykelløb Giro d’Italia som følge af voldsom snestorm.I Norditalien er situationen så alvorlig, at landbruget frygter et høsttab på op mod ti mia. kr. som følge af marker, der er blevet ødelagt af skybrud og haglstorme. Og i Centraleuropa vælter regnen i disse dage ned over landskaberne i så høj grad, at tusindvis af mennesker i det sydlige Tyskland og i Tjekkiet er blevet evakueret langs med de store floder.

Det på mange måder omvendte og ekstreme europæiske forsommervejr skyldes først og fremmest en usædvanlig fastlåst situation i det overordnede vejrbillede.

Vest for De Britiske Øer presser et højtryk kølige luftmasser ind over Europa, mens et kraftigt højtryk øst for Finland skubber varm og fugtig luft den modsatte vej.

Lige midt i Europa – på en linje fra Sydsverige over det østlige Tyskland og Polen til Østrig og Tjekkiet – mødes de to diametralt forskellige luftmasser i det, der bedst kan betegnes som en vild europæisk regndans. Vejrsituationen er med DMI-meteorolog Olaf Mathiassens ord »næsten fuldstændig fastlåst«.

»De to højtryk holder så at sige det langstrakte frontsystem i skak hen over Europa. Selv om regnen ser ud til at aftage noget i de kommende dage, er der ikke udsigt til tørvejr, hvorfor vandstanden i floderne sagtens kan stige endnu,« siger han.

Risiko for langt værre oversvømmelser

I Sydtyskland er der nogle steder officielt faldet op til 250 mm regn siden i fredags. Det svarer til en tredjedel af et helt års normalnedbør i Danmark. Samtidig ligger der som følge af det kolde sydeuropæiske forår store mængder sne i bjergene, herunder i Alperne. Og så snart at temperaturen for alvor stiger, kan smeltevandet risikere at føre endnu flere flodoversvømmelser og dermed katastrofer med sig i sit kølvand. Dermed er der en reel risiko for, at situationen kan udvikle sig så dramatisk, at de aktuelle oversvømmelser kommer til at overgå den store oversvømmelseskatastrofe i Centraleuropa i 2002, som meteorologer kaldte en »100-års-begivenhed«. Dengang omkom omkring 100 mennesker, og gamle europæiske storbyer som Prag og Dresden blev delvist oversvømmet.

Det gode spørgsmål, som centraleuropæerne stiller i disse dage, er naturligvis, om det på alle måder bizarre europæiske vejrlig har rod i de globale klimaforandringer.

Man vil aldrig kunne lokke et klokkeklart »ja« ud af en klimaforsker med respekt for sig selv og sin forskning. Et så voldsomt kaotisk system som Jordens vejr og klima vil altid opføre sig aparte et eller andet sted, uanset om mennesker har en finger med i klimaspillet eller ej.

Det er således yderst vanskeligt at koble f.eks. monsterskybruddet over København for to år siden eller den ødelæggende superstorm Sandy på den amerikanske østkyst i efteråret direkte sammen med global opvarmning. Hvad, der til gengæld står mere og mere klart, er, at risikoen for ekstreme nedbørshændelser er stigende i et Europa under indflydelse af global opvarmning.Tag bare Danmark. Mens den globale middeltemperatur er steget med 0,8 grader siden begyndelsen af forrige århundrede, er den steget med omtrent det dobbelte herhjemme.

I samme periode er den gennemsnitlige årlige nedbør steget med næsten 20 procent – fra 640 til 765 mm – og i de seneste årtier er antallet og størrelsen af danske »monsterregn«-begivenheder kun gået i én retning, og det er opad. Hvad der tidligere var en 100-års-hændelse på regnfronten, kan i fremtiden gå hen og blive en ti-års-hændelse. Det gælder også i Centraleuropa.

Uforudsigelige konsekvenser

Samtidig er især vejret i Nordeuropa i stigende grad under indflydelse af den voldsomme arktiske havisafsmeltning. Afsmeltningen blotlægger normalt isdækkede havoverflader for solens stråler, hvilket driver temperaturerne opad i Arktis. Det gængse vejrmønster bliver altså i nogen grad brudt, hvilket kan få mere eller mindre uforudsigelige konsekvenser for vejret i Nord-, Øst- og Centraleuropa.

En af Europas førende klimaforskere, den tyske professor ved klimaforskningscenteret i Potsdam, Stefan Rahmstorf, er i de seneste dage blevet kimet ned af journalister, der ønsker svar på, om det aktuelle og ekstreme europæiske vejr skyldes den globale opvarmning. På sin blog skriver professoren følgende:

»Mange klimaforskere besvarer rutinemæssigt mediehenvendelser efter ekstreme vejrbegivenheder med en vending om, at de ikke kan kobles direkte til global opvarmning. Det bliver af offentligheden ofte misforstået i retning af, at begivenheden ikke er kædet sammen med global opvarmning, også selv om det er tilfældet. Vi kan bare ikke være sikre«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.