Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Varevogn pløjede fodgængere ned nær moské i London

Premierminister May siger, at Londons politi efterforsker påkørsel ved moské som »mulig terror«. Én er død.

Et stort antal politibiler og ambulancer blev kort efter midnat tilkaldt Seven Sisters Road i London, hvor en varebil var kørt ind i en menneskemængde tæt på en moské.
Et stort antal politibiler og ambulancer blev kort efter midnat tilkaldt Seven Sisters Road i London, hvor en varebil var kørt ind i en menneskemængde tæt på en moské.

Senest opdateret mandag kl. 08.55.

Én person er omkommet, og ti personer er kommet til skade, efter at de natten til mandag er blevet ramt af en varevogn i den nordlige del af London.

Det oplyser politiet i den britiske hovedstad, Metropolitan Police Service.

Ifølge den britiske premierminister, Theresa May, behandles sagen som et »potentielt terrorangreb«.

Politiets antiterrorenhed tager desuden del i efterforskningen.

Hændelsen er sket tæt på en moské på Seven Sisters Road. En 48-årig mand, der ifølge politiet er føreren af varevognen, er anholdt.

Manden blev tilbageholdt af civile, før politiet ankom til gerningsstedet og anholdt ham, oplyser politiet.

Ifølge Muslim Council of Britain, der er en paraplyorganisation for muslimske foreninger i Storbritannien, var det medlemmer af moskéen, der blev ramt af varevognen.

»Vi er blevet informeret om, at bilen er kørt over bedende, da de forlod Finsbury Park Mosque. Vores bønner er med ofrene,« skriver organisationen på Twitter.

Avisen Evening Standard rapporterede i timerne efter påkørslen, at en mand bevæbnet med en kniv sprang ud af køretøjet og stak mindst én person. Det afviser politiet imidlertid.

Øjenvidner oplyser ifølge et tweet fra mediet Al Arabiya, at varevognen speedede op, hvorefter den kørte ind i en café ved moskéen.

En mand beder foran moskéen ved Finsbury efter en varevogn havde torpederet en menneskemængde.
En mand beder foran moskéen ved Finsbury efter en varevogn havde torpederet en menneskemængde.

Politiet afspærrede området tæt på Finsbury Park Mosque, og et større antal ambulancer blev sendt til stedet, fremgår det af britiske medier.

Påkørslen skete cirka 20 minutter efter midnat.

Beredskabet i London og det øvrige Storbritannien er højt efter to angreb inden for få uger.

I maj blev 22 mennesker dræbt af en selvmordsbomber ved en koncertarena i Manchester.

Og 3. juni dræbte tre formodede islamister otte mennesker og sårede 48 ved at køre fodgængere ned på London Bridge for bagefter at gå til angreb med knive mod tilfældige mennesker i Borough Market i den britiske hovedstad.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.