Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Var Charlottesville dødsstødet for alt-right-bevægelsen?

Den neofascistiske alt-right-bevægelse var en af hovedkræfterne bag lørdagens demonstration i Charlottesville, hvor en moddemonstrant blev dræbt ved den største forsamling af hvide nationalister i årtier. Spørgsmålet er, om bevægelsen, der har oplevet stigende popularitet siden valgkampen i 2016, også fremover kan mobilisere vrede, unge, Hitler-begejstrede mænd eller bliver trængt i defensiven.

Nogle højreradikale demonstranter havde taget skjolde med til Charlottesville, mens mange gik bevæbnede rundt - hvilket ikke er ulovligt i Virginia.
Nogle højreradikale demonstranter havde taget skjolde med til Charlottesville, mens mange gik bevæbnede rundt - hvilket ikke er ulovligt i Virginia.

Det kom bag på mange, at provinsbyen Charlottesville i Virginia lørdag blev rammen for voldsomme optøjer og drab samt den måske største forsamling af hvide nationalister i årtier. Men hvis man havde fulgt den hvide, nationalistiske, stærkt antisemitiske og racistiske alt-right-bevægelse, der var en central del af demonstrationen, var det forudsigeligt, at netop den begivenhed viste sig eksplosiv.

Stort set alle alt-right-medier havde gennem flere måneder  reklameret for demonstrationen i Charlottesville som bevægelsens største og mest potente nogensinde. Her skulle alt fra alt-right til Ku Klux Klan, erklærede nazister og militser mødes for at vise deres modstand mod det, de betegner som ”folkedrabet på hvide”.

Hovedparten af talerne, der var annonceret, men aldrig nåede på podiet, inden politiet erklærede undtagelsestilstand og opløste demonstrationen, er da også selverklærede tilhængere af alt-right, og hovedtaleren, Richard Spencer, er manden, der i sin tid populariserede begrebet som en betegnelse for en ny generation af hvide nationalister.

Siden Trumps valgsejr synes alt-right-bevægelsen kun at have fået større momentum. Det skyldes ikke mindst, at Hillary Clinton ved en tale i august 2016 nævnte bevægelsen og gjorde opmærksom på dens ”racistiske ideologi”.
Det førte til, at en del Trump-tilhængere kortvarigt forestillede sig, at de måske også var alt-right, når nu Hillary Clinton ikke kunne lide denne gruppe, og regnede med, at hun nok på dæmoniserende vis overdrev, hvor radikale alt-right’ernes synspunkter er. Det gik dog hurtigt op for de fleste, at de, der længe har kaldt sig alt-right, ganske oprigtigt identificerer sig med både biologisk racisme og drømmen om en raceren stat.
Men Hillarys tale gjorde også dem, der faktisk godt kan lide neofascisme, opmærksomme på bevægelsen, der siden er blevet stadig mere aktiv.

Selvom alt-right-bevægelsen deler den klassiske nazismes grundlæggende ideologiske dogmer som afsmag for demokratiet, rabiat antisemitisme og homofobi samt drømmen om en raceren stat, er den dog kulturelt forskellig fra tidligere tiders nazibevægelser.

Tilhængerne er primært yngre hvide mænd, der er opvokset med og færdes hjemmevant på internettet. Bevægelsens kultur er præget af en frydefuld vilje til at bryde alle tabuer og provokere dem, man opfatter som politiske korrekte. ”Trolling”, forstået som overlagt provokation og mobning af politiske modstandere på digitale medier, er noget nær en folkesport blandt bevægelsens tilhængere.

Det er utvivlsomt også en af grundene til, at alt-right-bevægelsen stod solidt bag Donald Trumps - Twitter-provokatøren over dem alle - præsidentkandidatur. En anden grund er, at de opfatter Trump som en af de få, der ønsker at bekæmpe politisk korrekthedskultur og positiv særbehandling af minoriteter samt støtte både den hvide arbejderklasse i USA og bekæmpe ikke-hvid indvandring.

Bevægelsen har ikke nogen formel organisering, men mange af dens tilhængere samles i såkaldte ”book clubs”, organiseret af websitet Daily Stormer, en rabiat antisemitisk onlineavis. Andre mødes ved såkaldte ”pool parties”, som er tilknyttet websitet TheRightStuff, der udgiver bevægelsens mest aflyttede podcasts med navne som ”Fash the Nation” og ”The Daily Shoah”, hvor ”fash” og ”shoah” henviser til henholdsvis fascisme og Holocaust. Forvirrende for udenforstående, men symptomatisk for bevægelsens ironiske karakter, har sammenkomsterne intet med hverken bøger eller swimming-pools at gøre, men er sociale og politiske møder.

Hvorvidt demonstrationen i Charlottesville bliver begyndelsen til enden på alt-right eller endnu en manifestation, der galvaniserer bevægelsen, er svært at sige. Det har været problematisk for dem, at en af deltagerne kørte ind i en række moddemonstranter og dræbte én.

Deres erklærede mål med demonstrationerne er nemlig ikke at udløse vold, men vise at de ikke er bange for at mødes offentligt og forsvare deres synspunkter, ikke mindst over for moddemonstranter. Derfor har de fleste af bevægelsens større medier da også været ekstremt insisterende på, at ingen skulle medbringe skydevåben, men ”kun” skjolde og hjelme - og nå ja, flagstænger og peberspray.  Flere arrangører og talere har også taget afstand fra nedkørslen af moddemonstranterne.

Hvor dybfølt denne afstandtagen stikker, er nok tvivlsomt. Flere alt-right-medier har både latterliggjort ofret og ironiseret over angrebet, mens en af værterne på The Daily Shoah lakonisk sagde følgende i en udsendelse om demonstrationen:

»Helt ærligt burde den fyr få en medalje, lad os nu være oprigtige.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.