Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vandstand er tæt på højeste punkt i Houston

Mellem 30.000 og 40.000 huse er blevet ødelagt eller beskadiget af oversvømmelserne i Houston.

Vandstanden i Houston har nået sit højeste.
Vandstanden i Houston har nået sit højeste.

Stadigt flere huse er blevet oversvømmet i områder vest for Houston, men vandstanden har nået sit højeste punkt.

Dermed er risikoen for yderligere oversvømmelser reduceret. Det meddeler en embedsmand fra et delstatskontor, som fører kontrol med oversvømmelserne.

»Antallet af hjem, som er oversvømmet nær to af Houstons vandreservoirer er steget til 4000,« siger Jeff Linder fra kriseberedskabet i Harris County.

»Vi er meget tæt på, at vandstanden har kulmineret. Vi kan se frem mod en betydeligt bedre situation,« siger han.

En dommer i Harris County, Ed Emmett, siger, at mellem 30.000 og 40.000 huse er blevet ødelagt eller beskadiget af oversvømmelserne i den amerikanske storby.

»Tallet kan være højere. Vi ved det ikke med sikkerhed, før vi kommer ud til alle de ramte områder,« siger Ed Emmett i et tv-interview.

»Nogle huse vil aldrig kunne repareres, men der bliver givet store donationer til ofrene, og mange frivillige hjælper, så meget de kan,« tilføjer han.

Dommeren understreger, at det kan tage år at komme over krisen.

Den tropiske storm Harvey, som har hærget Houston i Texas de seneste dage, har bevæget sig ind over nabostaten Louisiana. Den slog ind over delstaten otte kilometer vest for byen Cameron, beretter Det Nationale Orkancenter (NHC).

Harvey flytter sig med 72 kilometer i timen, og den ventes at tabe pusten på sin rejse mod nord.

Også Louisiana vil blive hårdt ramt af regn, inden Harvey når videre til Arkansas, Tennessee og Missouri, hvor der også kan komme oversvømmelser.

Da den tropiske storm gik i land i Texas, var den en kategori 4-storm.

Cameron ligger på kyststrækningen mellem Houston og New Orleans, som i 2005 blev hærget af orkanen Katrina.

Katrina blev målt til kategori 5, og den kostede over 1800 mennesker livet.

/ritzau/Reuters

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.