Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Valgstederne er åbne: »Det vil være en usikker fremtid uanset, hvad det bliver«

De britiske valgsteder åbnede her til morgen, og forventningerne er, at det bliver en tæt afstemning, der kan svinge til begge sider.

Valgstederne er åbne.
Valgstederne er åbne.

LONDON: Så er den britiske EU-afstemning i gang. Dørene til de britiske valgsteder blev åbnet klokken 8, dansk tid, og de kan stemme frem til klokken 23, dansk tid. Resultatet af afstemningen er helt åben. Det er først den tredje landsdækkende folkeafstemning i Storbritanniens historie, og det giver valganalytikerne ekstra svære betingelser. Meningsmålinger har været så tætte og svingende, at ingen på valgdagen kan sige, om resultatet hælder mod "Remain" eller "Leave".

EU-debatten op til afstemningen har været hård og har splittet briterne på kryds og tværs. Det har tilsyneladende også øget opmærksomheden om afstemningen. Et rekordstort antal på flere end 46 millioner briter samt irere og folk fra Commonwealth-lande med bopæl i Storbritannien har ladet sig registrere og har ret til at stemme.

Statsborgerskab i et EU-land og bopæl i Storbritannien giver derimod ikke ret til at deltage i folkeafstemningen.
67-årige Ross Garside håber, at Storbritannien i dag dropper det 43 år lange medlemskab af EU:

»Vi har fået at vide, at vi løber en risiko ved at stemme "Leave". Men det vil være en usikker fremtid uanset, hvad det bliver. For mig handler det om, at vi kan få kontrollen igen og selv styre vores skæbne. Jeg synes, at det er det bedste for Storbritannien, at vi trækker os ud. Vi må gøre det af hensyn til de kommende generationer.«

Storbritannien havde ikke en folkeafstemning, da de tiltrådte det daværende EF i 1973, men de fik en folkeafstemning om fortsat medlemskab i 1975, og dengang stemte Garside for at forblive i det europæiske fællesskab.

»Jeg stemte for det fælles marked og en union for handel. Siden er det blevet udvidet til en politisk union. Hvis det er godt for resten af Europa, så er det fint for mig, men det er bare ikke det rigtige for os. Jeg tror, at den her afstemning kunne have en domino-effekt, og det er jeg lidt bekymret over, for jeg vil ikke nyde det, hvis EU falder sammen,« siger manden, der arbejder med IT-sikkerhed i London.

38-årige Iain Carver håber, at Storbritannien forbliver medlem af EU.

»Jeg stemmer for, at vi bliver inde. Der er ingen plan for, hvad der skal ske, hvis vi stemmer os ud. Det er bare et stort sort hul, og der er intet politisk mandat for at føre landet videre,« siger salgschefen fra London.

Carver stemte for de konservative ved det seneste valg, men selv om premierminister David Cameron anbefaler briterne at fastholde medlemskabet, siger Carver, at EU-afstemningen og debatten op til den har skuffet ham så meget, at han ikke vil stemme konservativt næste gang, selv om "Remain"-fløjen i partiet skulle fastholde magten.

»Jeg tror, at flertallet trods alt vil være så fornuftige, at resultatet vil være for at forblive i EU, og jeg mener slet ikke, at vi burde have den her afstemning. Det kan blive meget tæt. Jeg tror på, at vi nok skal klare os, hvis det bliver "Leave", og jeg og min familie skal nok klare os, men jeg vil være bekymret over det,« siger han.

Meningsmålingerne er bølget frem og tilbage, og da afstemningen gik i gang, var ingen i stand til at forudsige andet end et sandsynligt "meget tæt valg".

Sådan lød forudsigelserne dog også ved den skotske uafhængighedsafstemning i 2014, der endte med et rimeligt klart flertal for at forblive i den britiske union. Ved parlamentsvalget i 2015 forventede valganalytikere et dødt løb mellem Labour og De Konservative, men Labour fik omkring 30 procent af stemmerne, mens Det Konservative Parti klart vandt valget og fik absolut flertal i Underhuset med omkring 36 procent af stemmerne. Sejren til Cameron banede vejen for indfrielse af hans valgløfte om dagens EU-folkeafstemning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.