Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Valgobservatør i Tyrkiet: Vælgere i kø for at sætte kryds

Tyrkiske valgsteder er åbne. Situationen anspændt, siger dansk politiker og valgobservatør Nikolaj Villumsen.

Ankara. De tyrkiske valgsteder åbnede tidligt søndag morgen, og tyrkerne skal nu tage stilling til, om de vil ændre den tyrkiske forfatning og give mere magt til præsidenten.

Nikolaj Villumsen, Enhedslistens udenrigsordfører, befinder sig i havnebyen Izmir i det vestlige Tyrkiet, hvor han følger folkeafstemningen som valgobservatør for Europarådet.

Han fortæller, at der allerede fra morgenstunden var en kø af mennesker, som var klar til at sætte deres krydser, da det lokale valgsted åbnede. Det fik de gjort i al fredsommelighed.

- Men der er ingen tvivl om, at situationen er meget bekymrende, siger Nikolaj Villumsen.

- Landet er i undtagelsestilstand, og de regeringskritiske parlamentarikere og journalister bliver fængslet. I løbet af valgkampen har der været mange overgreb mod nej-kampagnens aktivister, siger han.

Stemmer vælgerne ja, får Tyrkiet en præsident med store magtbeføjelser og ikke kun overvejende ceremonielle pligter som i dag.

Vælgerne skal blandt andet stemme om at give præsidenten ret til at hyre og fyre ministre, afsætte parlamentet og indføre undtagelsestilstand.

- Der er en enormt stor frygt hernede. Situationen er den, at hvis du udtrykker dig kritisk på Twitter mod regeringen, så risikerer du at blive fængslet næste dag, siger Nikolaj Villumsen.

Det er en stor kontrast for den danske politiker, at have oplevet danske folkeafstemninger, hvor begge fløje får lov at udtrykke sig nogenlunde lige meget, og nu være tæt på en afstemning i Tyrkiet.

- Det er overhovedet ikke tilfældet her. Her er en massiv overrepræsentation af ja-siden i medierne, og de regeringskritiske tv-stationer er simpelthen blevet lukket eller overtaget af regeringen. Det er meget anderledes end en dansk valgkamp, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.