Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Valgkampen kan ændre Storbritannien for altid – det taler man bare ikke ret meget om

Med få dage til det britiske valg 8. juni har tre TV-debatter den seneste uge vist, at meget lidt er gået som forventet.

»Jeg siger sandheden, når jeg lover, at vi vil bruge flere penge på det, men der er ikke et magisk pengetræ, som vi kan ryste for at få alt, hvad vi ønsker,« sagde Theresa May om muligheden for flere penge til sundhedssektoren, da hun deltog i sin sidste store TV-debat på BBC. Premier­ministeren mødte først vælgernes spørgsmål, mens oppositionslederne derefter var igennem samme tur.

Vælgere spurgte løs og skød med skarpe formuleringer, og det lød næsten som en helt almindelig valgkamp. Der var ikke mange tegn på, at de to ledende partier har præsenteret valget som en absolut afgørende prøve, hvor de på hver deres vis vil ændre Storbritannien grundlæggende i forhold til det, briterne kender i dag.

Corbyn har præsenteret det mest venstreorienterede regeringsgrundlag i en britisk valgkamp i mere end 25 år. Partimanifestet indeholder nationaliseringer af togdrift og vandforsyningen og en markant udbygning af den offentlige sektor. Men vælgerne i TV-panelet var især interesserede i at afkræve Corbyn svar på, om han er parat til at stille sig i spidsen for det britiske forsvar og gennemføre militære aktioner i kamp for britiske interesser, samt om han er villig til at benytte det britiske atomvåbenforsvar som sidste mulighed.

»Den mest effektive brug af det er, at der ikke er brug for det, fordi det er der,« svarede Corbyn undvigende.

Dertil kom spørgsmål om, hvor tæt han har været på terrororganisationerne Hizbollah, Hamas og nordirske IRA.

May har udskrevet et valg, hvor hun fra begyndelsen sagde, at det var vigtigt at holde fuldt fokus på de forestående udmeldelsesforhandlinger med EU og Brexit som det absolut vigtigste, politiske emne de kommende år. Men vælgerne på TV var især interesserede i at høre, hvad May siger til konsekvenserne af flere års konservativt ledede store nedskæringer i den offentlige sektor, samt især hvad hun vil stille op med et vaklende britisk sundhedssystem på randen af et økonomisk kollaps.

Da værten ved TV-debatten bragte sig selv på banen og talte om EU, ville May måske helst have været fri:

»Du sagde inden folkeafstemningen, at det ville være bedst for folks økonomi, at vi forblev i EU. Men nu har du sagt, at vi vil blive mere velstående efter Brexit. Hvad mener du?«

Måske vil vælgerne tænke på samfundsomvæltninger og usikkerheden ved Brexit, når de på torsdag går ind på valgstederne og sætter deres kryds. Men de vil stemme for store ændringer, som mange ikke – og slet ikke TV-seerne – er blevet ret meget klogere på i valgkampen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.