Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vært fra Fox News i uventet angreb på Trump: »Det er fuldstændigt vanvittigt«

Vært på Fox News siger efter Trumps kritik af medier, at det er »vanvittigt, hvad vi dagligt er vidne til«.

ARKIVFOTO af Fox News-værten Shepard Smith.
ARKIVFOTO af Fox News-værten Shepard Smith.

En af de mest fremtrædende nyhedsværter på den amerikanske tv-station Fox News har vakt vrede blandt tilhængere af Donald Trump ved at kritisere den amerikanske præsident i forbindelse med Rusland og for hans behandlinger af medierne.

Donald Trump har ofte rost Fox News for tv-stationens dækning af politik. Og to af tv-stationens stjerner, Sean Hannity og Bill O'Reilly, har erklæret deres støtte til præsidenten.

Men efter Trumps seneste udfald mod medierne ved en pressekonference torsdag kom studievært Shepard Smith på Fox News uventet den rivaliserende tv-station, CNN, som Trump har kaldt for et falsk medie og en fjende af folket, til undsætning.

Smith kaldte således CNNs korrespondent i Det Hvide Hus, Jim Acosta, for »en god journalist« og tilføjede, at »det er vanvittigt, hvad vi dagligt er vidne til« med henvisning til præsidentens udfald mod medierne og hans reaktion på deres spørgsmål.

»Det er fuldstændigt vanvittigt. Han (Trump, red.) bliver ved med at gentage latterlige, dårlige udtalelser, som ikke er sande, og han undgår at komme ind på emnet Rusland, som om vi var en flok tåber, fordi vi stiller spørgsmålene,« siger Smith på Fox News og tilføjer:

»Oppositionen blev hacket, og russerne stod bag, og dine folk talte i telefon med russerne samme dag, som det skete. Og vi er tåber, fordi vi stiller spørgsmålene? No, Sir. Vi har ret til et svar. Den amerikanske befolkning har ret til et svar.«

Smiths udtalelser overraskede og ærgrede nogle af tv-stationens seere.

I et af sine mange tweets har Trump navngivet en række medier som »falske«, efter at de længe har været på kant med præsidenten.

»De falske nyhedsmedier (The New York Times, NBC News, ABC News, CBS, CNN) er ikke mine fjender. De er folkets fjender,« skrev Trump i et tweet op til weekenden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.