Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske i Istanbul

Værd at vide om Tyrkiets folkeafstemning

I dag afhænger Tyrkiets fremtidige styreform af 55 millioner stemmeberettigede tyrkere. Folkeafstemningen, der kan gøre præsidenten til enehersker er skudt i gang

I dag søndag d. 16.04.2017 er der folkeafstemning i Tyrkiet, som skal afgøre om præsident Erdogans forslag til en række forfatningsændringer bliver stemt inde eller ude. Her er vi til en AKP-forsamling dagen inden afstemningen, hvor en lokal repræsentant for Erdogans parti holde tale.
I dag søndag d. 16.04.2017 er der folkeafstemning i Tyrkiet, som skal afgøre om præsident Erdogans forslag til en række forfatningsændringer bliver stemt inde eller ude. Her er vi til en AKP-forsamling dagen inden afstemningen, hvor en lokal repræsentant for Erdogans parti holde tale.

ISTANBUL: Hvad stemmer den tyrkiske befolkning om i dag?

Den tyrkiske befolkning skal stemme ja eller nej til en såkaldt forfatningspakke. Pakken omfatter i alt 18 punkter, eller tilføjelser til den eksisterende forfatning, som grundlæggende kan ændre det parlamentariske system og give præsidenten omfattende beføjelser.
Forfatningspakken blev godkendt af det tyrkiske parlament i januar 2017, men ikke med det nødvendige flertal på to tredjedele. Derfor er forfatningspakken blevet bragt til folkeafstemning.

Hvad er de vigtigste punkter i forfatningspakken?

Hvis Tyrkiet accepterer ændringerne vil premierministerposten blive afviklet. Hidtil har premierministeren været den mest magtfulde person i henhold til tyrkisk lovgivning, mens præsidentposten er defineret som en symbolsk post.

Hvis accepteret vil forfatningspakken give præsidenten retten til at udpege sine egne ministre uden parlamentets accept. Præsidenten vil også udpege dommere til den højeste juridiske instans og få kritisk indflydelse på den instans, der udpeger dommere i alle landets juridiske instanser.
Præsidenten vil få vetoret over for nye lovforslag, og vil selv få retten til at udstede dekreter.
Præsidenten vil også¨have retten til at agere formand for det ledende politiske parti sideløbende med rollen som præsident.

Hvorfor er afstemningen vigtig?

Afstemningen i dag kan placere så omfattende beføjelser hos præsidenten, at vejen til reelt diktatur gøres meget kort.
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har i årevis talt om at ændre landets forfatning, men han har ikke hidtil haft parlamentariske flertal til at foretage ændringerne.

Afstemningen kommer også på et tidspunkt, hvor Tyrkiet er i krig på flere regionale fronter, og hvor landets forhold til EU er meget følsomt. Hvis befolkningen accepterer forfatningsændringerne vil det i fremtiden være præsident Erdogan, der alene former Tyrkiets politik i forhold til konflikterne.
I forhold til EU har Erdogan været på kollisionskurs de seneste måneder. Han truer EU med at annullere flygtningeaftalen med mindre EU giver tyrkiske statsborgere visumfri adgang til EU.
Siden kupforsøget i juli 2016 har Tyrkiet fængslet journalister, forfattere, meningsdannere og medlemmer af Gülenbevægelsen. Kritikere af forfatningsændringerne frygter, at overgreb mod disse dele af befolkningen vil blive intensiveret, hvis præsidenten får de omfattende beføjelser.

Hvad sker der, hvis det bliver et nej?

Det er vanskeligt at sige med sikkerhed, men meget tyder på, at det vil åbne op for en intern politisk kamp mod Recep Tayyip Erdogan. Han vil stå alene tilbage med ansvaret, hvis forfatningspakken bliver nedstemt, og nye kræfter i det ledende AKP parti vil forsøge at få ham væltet.
Hvis nej-sigerne vinder, vil det sandsynligvis også skabe en modreaktion fra mange af Erdogans tilhængere i de større tyrkiske byers gader. Mange af Erdogans tilhængere er sikre på en stor sejr ved folkeafstemningen, og de vil få svært ved at acceptere et nej.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.