Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Usbeker bag Stockholm-angreb ville tilslutte sig IS

En usbeker har erkendt, at han kørte lastbilen i Stockholm-angreb. Han ville være en del af IS i Syrien.

Gerningsmanden bag fredagens lastbilangreb i Stockholm har ifølge en usbekisk sikkerhedskilde forsøgt at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.
Gerningsmanden bag fredagens lastbilangreb i Stockholm har ifølge en usbekisk sikkerhedskilde forsøgt at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Gerningsmanden Rakhmat Akilov har ifølge en usbekisk sikkerhedskilde forsøgt at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat (IS) i 2015.

Han stod bag fredagens lastbilangreb i Stockholm.

Usbekeren blev angiveligt tilbageholdt ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien og sendt til Sverige.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samme kilde oplyser, at den 39-årige gerningsmand var på en liste hos usbekiske myndigheder. Den indeholdt personer, der var mistænkt for religiøs ekstremisme.

Det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, vil ikke forholde sig til oplysningerne, om at usbekeren forsøgte at tilslutte sig IS. Det skriver nyhedsbureauet TT.

Heller ikke samarbejdet med usbekiske retsvæsen vil Säpo fortælle om.

»Jeg kan ikke kommentere det. Vi har et bredt internationalt netværk. Men hvilke kontakter vi har, og hvilke vi har kontakt med, kan jeg ikke komme ind på,« siger Simon Bynert fra Säpos presseafdeling.

Den 39-årige har erkendt, at det var ham, der sad bag rattet i en lastbil, der fredag kørte ind i en menneskemængde i centrum af den svenske hovedstad.

Ved et grundlovsforhør tirsdag blev han varetægtsfængslet.

Usbekeren var blevet udvist af Sverige.

Det er siden angrebet kommet frem, at han tidligere har udtrykt sympati for »ekstreme organisationer«, deriblandt den militante bevægelse Islamisk Stat.

Fire personer blev dræbt ved angrebet, mens 15 blev kvæstet.

Efterforskningen er stadig i fuld gang. Det svenske politi har sagt, at der kan gå et år, før den er slut.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.