Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USAs topforhandler siger EU slipper for ståltold

Ifølge Robert Lighthizer har Trump bedt om at udsætte told over for udvalgte lande.

EU og seks andre lande undtages midlertidigt for den told på stål og aluminium, som præsident Trump vil indføre. Det oplyser USAs handelsforhandler ifølge AFP.
EU og seks andre lande undtages midlertidigt for den told på stål og aluminium, som præsident Trump vil indføre. Det oplyser USAs handelsforhandler ifølge AFP.

EU og seks andre lande undtages midlertidigt for den told på stål og aluminium, som præsident Trump vil indføre.

Det oplyser USA's handelsforhandler, Robert Lighthizer.

Til et udvalg i Senatet fortæller han, at Trump har bedt om en "pause" for toldsatserne, mens der forhandles om andre løsninger.

Ud over EU vil Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Mexico og Sydkorea blive undtaget for tolden. Den er sat til 25 procent på stål og 10 procent på aluminium.

Den tyske økonomiminister, Peter Altmeier, og EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, har i denne uge været på hasterejser til Washington for at sikre en undtagelse for EU.

Det er meningen, at toldsatserne på stål og aluminium vil træde i kraft fredag for alle andre lande.

- Det er positivt, at vi undgår en handelskrig mellem EU og USA - både de konkrete metaltariffer og det forventede modsvar fra EU, siger Peter Thagesen, der er underdirektør Dansk Industri.

- Men det er stadig bekymrende, at USA fortsætter med at ryste fundamentet for det regelbaserede globale frihandelssystem.

Det gælder især, siger han, for et lille land som Danmark, der er så afhængig af eksport.

Senere torsdag ventes Trump at fortælle, at han indfører told på en stribe varer fra Kina for at beskytte USA's marked.

Pakken af toldsatser løber op i en værdi af 50 milliarder dollar, skriver flere amerikanske medier.

Trump har tidligere fortalt, at Canada og Mexico i første omgang ville blive undtaget for told på metaller. Men han gør det afhængigt af, at de to lande kommer med indrømmelser til USA for at videreføre frihandelsaftalen Nafta.

EU har advaret om, at hvis USA lægger told på EU-varer, så vil EU svare igen med straftold over for varer fra USA.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.