Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA's spionchefer: Rusland er en trussel i cyberspace

De amerikanske efterretningschefer siger, at 30 af verdens lande er "offensive" i cyberspace.

Washington. USA's efterretningschefer kalder Rusland for "en højt udviklet aktør i cyberspace, som udgør en betydelig trussel mod USA's regering, militær, diplomati, erhvervsliv og dele af den amerikanske infrastruktur".

Efterretningscheferne tilføjer, at 30 af verdens lande er ved at udvikle "offensive angrebskapaciteter i cyberspace".

De amerikanske spionchefer siger, at de mener, at den russiske topledelse stod bag hackerangreb og efterfølgende lækager af dokumenter fra Det Demokratiske Parti under præsidentvalgkampen.

- Vi vurderer, at kun Ruslands allerøverste regeringsembedsmænd kan have givet bemyndigelse til de nylige datatyverier, hvor der var fokus på valget og på at få oplysningerne ud i offentligheden, hedder det i en fælles erklæring fra tre spionchefer ved en senatshøring.

De tre efterretningschefer er direktøren for Den Nationale Efterretningstjeneste, James Clapper, og chefen for Det Nationale Sikkerhedsagentur, Michael Rogers samt Marcel Lettre, som er viceminister for efterretningsforsvar.

Den republikanske senator John McCain siger ved høringen i et senatsudvalg, at målet med en vurdering af de amerikanske efterretningstjenesters indsats i forbindelse med russiske hackerangreb ikke har til formål at så tvivl om udfaldet af præsidentvalget i november.

Han understreger samtidig, at senatsudvalget for sikkerhed i cyberspace, som han er formand for, vil holde en række høringer om hackerangreb i de kommende måneder.

/ritzau/Reuters

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.