Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA's senat afviser at beskytte millioner af unge dreamers

En ordning, der beskytter op mod 1,8 millioner unge immigranter, der kom til USA som børn, udløber 5. marts

I slutningen af januar sagde Trump, at han er åben over for idéen om at give de unge immigranter under den såkaldte Daca-ordning statsborgerskab i USA over en periode på 10-12 år. Scanpix/Alex Wong/arkiv
I slutningen af januar sagde Trump, at han er åben over for idéen om at give de unge immigranter under den såkaldte Daca-ordning statsborgerskab i USA over en periode på 10-12 år. Scanpix/Alex Wong/arkiv

Washington. Et tværpolitisk forslag om beskyttelse af 1,8 millioner unge immigranter, der er kommet til USA ulovligt som børn, blev torsdag nedstemt i det amerikanske senat.

Det skete med stemmerne 45 for og 54 imod. Samtlige demokrater stemte for.

Også et forslag fra præsident Donald Trump om at åbne for muligheden for statsborgerskab til de mange dreamers samt øremærke 25 milliarder dollar til en grænsemur mod Mexico blev nedstemt.

Det skete med stemmerne 30 for og 60 imod.

- Denne afstemning er bevis på, at præsident Trumps plan aldrig vil blive til lov. Hvis han blot ville stoppe med at torpedere den fællespolitiske indsats, så kunne vi få vedtaget et fornuftigt lovforslag, siger Chuck Schumer, Det Demokratiske Partis leder i Senatet.

I slutningen af januar sagde Trump, at han er åben over for idéen om at give de unge immigranter under den såkaldte Daca-ordning statsborgerskab i USA over en periode på 10-12 år.

Det var tidligere præsident Barack Obama, der indførte programmet Daca. Det tillader de unge immigranter at blive i landet og studere eller arbejde for to år ad gangen.

Men de unge immigranter risikerer at blive udvist, efter at den amerikanske regering i september sidste år ophævede Daca-ordningen, der udløber 5. marts.

Den republikanske senator Bob Corker siger efter torsdagens afstemning, at senatsmedlemmer nu vil forsøge at diskutere en kortsigtet forlængelse af ordningen.

Det kan ifølge Corker eksempelvis ske i forbindelse med det midlertidige statsbudget, som Kongressen skal godkende senest 23. marts, hvis ikke det amerikanske statsapparat skal lukke ned.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.