Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USAs senat ændrer regler og baner vej for konservativ højesteretsdommer

Republikanerne i USA's senat har knust Demokraternes forsøg på at blokere valg af meget konservativ dommer.

Den konservative Neil Gorsuch ventes udpeget til USA's højesteret.
Den konservative Neil Gorsuch ventes udpeget til USA's højesteret.

Washington. Et flertal på 52 medlemmer af USA's senat har torsdag aften stemt for at ændre reglerne, så en højesteretsdommer kan godkendes med simpelt flertal.

Dermed afskaffer Senatet en mangeårig regel om, at der skal mindst 60 ud af 100 senatorer til for at forhindre, at en nomineret højesteretskandidat kan blokeres med en såkaldt filibuster.

Det baner vej for, at den meget konservative dommer Neil Gorsuch indsættes som ny højesteretsdommer. Han ventes at blive godkendt af Senatet fredag.

Regelændringen, der populært kaldes "atomløsningen", betyder, at Republikanerne fjerner Demokraternes mulighed for at stoppe udnævnelsen ved simpelthen at fortsætte debatten.

En filibuster indebærer, at senatorer kan blive ved at tale i timevis. Dermed kan de bremse en afstemning om en højesteretsdommer eller et lovforslag.

Det våben havde Demokraterne forsøgt at benytte sig af for at blokere for valget af Gorsuch. Dommeren er nomineret af præsident Donald Trump.

De nye regler betyder, at debatten om hans godkendelse bliver begrænset til 30 timer.

Dermed kan afstemningen om udnævnelsen af ham finde sted natten til lørdag dansk tid. Der er dog ikke officielt fastsat et tidspunkt.

Efter at den konservative dommer Antonin Scalia døde i februar sidste år, nominerede den daværende præsident, Barack Obama, dommer Merrick Garland til posten.

Republikanerne blokerede dengang for, at der kunne stemmes om Garland. De formåede at få valget af en ny højesteretsdommer udskudt til efter præsidentvalget i november sidste år.

Republikanerne behøver ingen demokratiske stemmer for at få godkendt Gorsuch. Dermed ventes afstemningen i Senatet fredag at ende med, at han får livstidsposten i den amerikanske højesteret.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.