Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA's rigeste læge køber LA Times for tre milliarder

Sydafrikansk læge køber avisen LA Times fra mediekoncernen Tronc for omkring tre milliarder kroner.

Patrick Soon-Shiong, her set under en tale i Davos til World Economic Forum, har købt LA Times for tre milliarder kroner. Scanpix/Kevork Djansezian/arkiv
Patrick Soon-Shiong, her set under en tale i Davos til World Economic Forum, har købt LA Times for tre milliarder kroner. Scanpix/Kevork Djansezian/arkiv

Patrick Soon-Shiong, også kaldet USAs rigeste læge, køber LA Times, der er USA's tredjestørste avis målt på cirkulation. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Avisen blev solgt som en pakke sammen med avisen San Diego Union-Tribune og andre mindre aviser for 500 millioner dollar, eller hvad der svarer til omkring tre milliarder kroner.

Patrick Soon-Shiong er født i Sydafrika af forældre med kinesiske rødder. Ifølge Forbes er han USA's rigeste læge. Han har primært tjent sine penge i medicinalindustrien.

Her har han været med til at udvikle Abraxane, der bruges til behandling af kræft.

Han er ifølge Forbes udregninger tæt på 50 milliarder kroner værd.

Derudover er han aktionær i Tronc, hvor han har tre procent af aktierne.

Det er ikke første gang, at Patrick Soon-Shiong bevæger sig ud af sine normale forretningscirkler. Han er en del af ejerkredsen af basketball-klubben Los Angeles Lakers.

Ifølge det amerikanske medie Politico var Soon-Shiong med i overvejelserne til en position i Donald Trumps regering. Ligesådan har han medvirket i et cancerpanel for tidligere vicepræsident Joe Biden.

Han overtager en avis, der har været i gennem nogle tumultariske måneder. I august sidste år kostede en faldende omsætning redaktør Davan Maharaj jobbet.

Siden er hans afløser blevet fyret i januar efter en konflikt med de ansatte, der for nylig er blevet organiseret i en fagforening.

Avisens udgiver, Ross Levinsohn, har også skabt nyheder, efter han blev anklaget for sexchikane på sin arbejdsplads. Levinsohn blev sendt på orlov, men efter købet skal han stå i spidsen for avisen digitale afdeling.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.