Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA's handelsunderskud er det højeste i ni år

USA har eksporteret mindre brændstof og har solgt færre fly, viser nye statistikker.

USA har eksporteret mindre brændstof og har solgt færre fly, viser nye statistikker. Det sker på trods af, at præsident Donald Trump forsøger at skabe mere balance.
USA har eksporteret mindre brændstof og har solgt færre fly, viser nye statistikker. Det sker på trods af, at præsident Donald Trump forsøger at skabe mere balance.

Det amerikanske handelsunderskud blev i januar øget til 56,6 milliarder dollar (næsten 340 milliarder kroner), selv om præsident Donald Trump forsøger at skabe mere balance.

Handelsunderskuddet blev øget med fem procent fra december til januar. Det var mere end økonomiske iagttagere havde ventet. De fleste havde forudset en stigning på to procent.

En del af baggrunden for det øgede underskud er, at USA har eksporteret mindre brændstof og har solgt færre fly, viser statistikkerne fra handelsdepartementet i Washington.

I oktober 2008 var handelsunderskuddet på 60,2 milliarder dollar.

Handelsunderskuddet viser forskellen på værdien af det USA sælger, og på det som amerikanerne køber i udlandet. Dette underskud er vokset fem måneder i træk. Eksporten i januar faldt 1,3 procent, mens importen var uændret.

Præsident Trump har flere gange langet ud efter Kina, når han har krævet en mere retfærdig handelsbalance.

Januartallene viser, at handlen med Kina alene stod for 36 milliarder dollar af underskuddet, og at USAs handelsunderskud med landet var det højeste siden september 2015.

Handelskløften i forholdet til Mexico gik den modsatte vej og gik ned fra 5,4 milliarder dollar i december til 4,1 milliarder dollar i januar. Handelsunderskuddet med Canada, USAs største handelspartner, voksede 65 procent til 3,6 milliarder dollar, hvilket er det højeste niveau i tre år.

Samtidig har der ikke været tegn på vækst i produktiviteten i USA i sidste kvartal af 2017, hvilket betyder, at produktiviteten var på det laveste niveau i næsten to år, viser tallene fra departementet.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.