Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USAs forsvarsminister: Trump bakker fuldstændig op om NATOs kollektive forsvar

Pengene viser det. Senatet siger det, og nu har Trump også sagt det: USA er fuldt forpligtet til NATOs Artikel 5 om det kollektive forsvar. Sådan lød forsikringen fra USA's forsvarsminister, Jim Mattis, på NATO-mødet torsdag.

James Mattis
James Mattis

Budskabet var ikke til at tage fejl af. Efter præsident Donald Trumps tale ved sidste måneds NATO-topmøde, der mildt sagt chokerede de europæiske NATO-landes ledere, skulle tvivlen fjernes én gang for alle, da USAs forsvarsminister, Jim Mattis, kom til NATO-møde torsdag: USAs forpligtelse til NATO og det kollektive forsvar er hugget i sten.

Siden det famøse NATO-topmøde har Donald Trump faktisk sagt, at han står 100 procent bag NATOs ed om det kollektive forsvar i den såkaldte Artikel 5. Det skete, da Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, var på besøg for et par uger siden. Men Mattis lagde tal oveni i ordene.

»Et eksempel på USAs forpligtelse til NATO og Artikel 5 - udover hvad præsidenten sagde under den rumænske præsident Iohannis’ besøg i Washington - er, at Senatet stemte 100 mod 0 om genbekræftelsen af USAs forpligtelse til Artikel 5. Jeg vil tilføje, at præsident Trump desuden har fremlagt et budget, hvor vores europæiske genbekræftelsesinitiativ (budget for USA-tropper i Europa, red.) løftes med 1,4 milliarder dollar næste år i forhold til i år. Det er et klart tilsagn,« sagde Mattis til pressen efter NATO-forsvarsministermødet torsdag.

Nok så bemærkelsesværdigt gentog Mattis ikke, at de europæiske allierede skal bruge mange flere penge på forsvaret, som Trump skar ud i pap med ord, som ingen af NATO-lederne glemmer foreløbigt.

Tværtimod understregede Mattis, at det er begyndt at gå den rigtige vej med forsvarsbudgetterne, selv om det stadig kun er seks af de 29 NATO-lande, der bruger de to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, som Trump har krævet som et minimum.

»Nu har vi i flere år set stigende forsvarsbudgetter. Nationerne har været tvunget til at indse, at Rusland ikke bliver den partner, som vi ønskede. Og det reagerer de på, så jeg er helt sikker på, at vi er på rette vej,« sagde Mattis.

NATO har samtidig vedtaget nye langsigtede styrkemål, der skal sikre, at NATO også i fremtiden kan afskrække Rusland. De er ikke offentlige, men handler blandt andet om, hvilket militært udstyr landene skal investere i, og Mattis var mere end tilfreds:

»Absolut. Jeg mener, at vi har identificeret de rette steder, hvor vi har brug for at forbedre - fra cyber til atomafskrækkelse. Jeg har ingen tvivl, fordi vi har set så klare svar i dag. Det ville man ikke se, hvis der ikke var en forståelse af, at det haster.«

Flere tropper til Afghanistan

Omkring indsatsen i Afghanistan har NATO og USA erkendt, at de nuværende 13.000 tropper er for få til at træne de afghanske sikkerhedsstyrker tilstrækkeligt. Men Mattis ville ikke ud med tal for, hvor mange flere der er brug for.

Planen forventes offentliggjort i midten af juli, og ifølge nyhedsbureauet AP vil USA stille med ca. 3.800 yderligere tropper til kampen mod terror, men heraf er det kun en ukendt andel, der skal til Afghanistan. USA håber, at de europæiske lande og Canada samlet kan stille med 3.000 yderligere.

Mattis sagde kun, at der på mødet var tilsagn til 70 procent af det, der er brug for, og at han efter mødet føler sig helt sikker på, at man nok skal komme i mål med at få tilstrækkelige tilsagn.

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, talte om, at der var brug for »nogle få tusinder« flere.

Den danske regering har sagt, at den ønsker, at Danmark bidrager inden for den allerede aftalte ramme, der giver mulighed for at sende yderligere ca. 50 soldater på træningsmission i Afghanistan.

NATO overlod ved udgangen af 2014 ansvaret for sikkerheden i landet til de afghanske sikkerhedsstyrker, men træner, rådgiver og finansierer fortsat for de afghanske sikkerhedsstyrker.

USA gik ind i Afghanistan som led i kampen mod terror i oktober 2001 og har været der siden, mens Danmark blev en del af indsatsen i 2002.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.