Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USAs domkirke stryger sydstatsflaget - Det »er et symbol på racisme«

Symbolerne på sydstaterne og dermed på det racedelte USA falder et efter et. Nu er turen kommet til den nationale katedral i Washington D.C.

De enorme glasmosaikker i Washington National Cathedral gemmer på to små sydstatsflag. Selv om symbolet er en del af USAs historie, må de nu lade livet, idet kirken ikke længere har »plads til flaget«. Foto: Scanpix
De enorme glasmosaikker i Washington National Cathedral gemmer på to små sydstatsflag. Selv om symbolet er en del af USAs historie, må de nu lade livet, idet kirken ikke længere har »plads til flaget«. Foto: Scanpix

Først faldt sydstatsflaget ved regeringsbygningen i South Carolinas hovedstad, Columbia. Dernæst kom turen til sydstatsgeneralerne Robert E. Lee og Pierre Gustave Toutant-Beauregard, hvis statuer skal fjernes fra den vante plads i New Orleans. Og nu skal sydstatsflaget i to mosaikker i domkirken i Washington D.C. så også fjernes.

Kirken har truffet den beslutning, fordi flaget »er et symbol på racisme« og derfor ikke bør have en plads i nationens domkirke. Der vil heller ikke blive plads til føromtalte Robert E. Lee og en anden sydstatsgeneral, Stonewall Jackson, som ligeledes vil blive fjernet fra kirkerummets udsmykning.

Der går en renselsesbølge igennem USA i øjeblikket, hvor alt, hvad der kan forbindes med sydstaterne – og især med tiden før den amerikanske borgerkrig – skal væk. Sydstatsflaget forsvinder i tiltagende hast i de sydlige delstater. Det var oprindeligt et militært flag, men er blevet et markant symbol på en tid, amerikanerne ikke længere vil mindes og derfor lægger afstand til.

Opgøret tager historien med sig

Men med opgøret forsvinder også et stykke historie, hvilket selvfølgelig vækker en del kritik.

For man kan ikke fjerne det faktum, at der var slaver i sydstaterne, og at der helt frem til midten af 1960erne var en raceadskillelsespolitik, der satte et markant præg på sydstaterne som et område, hvor sorte de facto stadig blev holdt uden for samfundet.

Domkirkens smukke mosaikker blev sat ind i 1953, da man ikke havde problemer med denne udsmykning. De var tænkt som et forsøg på at forene en nation, der stadig var dybt splittet mellem nord- og sydstater og præget af borgerkrigen, der varede fra 1860 til 1865.

Nu går det så ud over to store mosaikker, som dog får lov at blive, hvor de er, bare uden flaget, og vil være en del af historien om racisme i »den hvide kirke«, som det udtrykkes. Mosaikkerne vil i forbindelse med rundvisninger danne udgangspunkt for en diskussion om netop dette emne.

»Mosaikkerne blev installeret som et led i at forsone nationen efter borgerkrigen. Det var en god og nobel tanke dengang, men katedralen har ændret sig, og det USA, kirken skal repræsentere, har også ændret sig. Der er ikke længere plads til flaget,« sagde kirkens daværende leder, Gary Hall, da beslutningen blev truffet i fjor.

Dele af Syden på generalens side

Nu går arbejdet så i gang. Men der pågår stadig en diskussion af, hvorvidt de to generaler også skal fjernes fra det offentlige rum.

General Lee er i Syden på det nærmeste en myte og er stadig utroligt populær og en væsentlig del af sydstaternes historie. Og ja, han var slaveejer. Men det var USAs første præsident og helten over alle helte, George Washington, også. Og præsident Jefferson. Og præsident Madison. Og med dem mange andre, siger kritikerne.

Sydstatsflaget væk

Tilhængerne fremhæver, at med den diskussion om racisme, der i øjeblikket pågår i USA – blandt andet på baggrund af en række drab på sorte begået af såvel gale personer som af politiet – så vil det være naturligt, at kirken deltager i den debat.

Og det er helt fra Virginia i nord til Louisiana i syd, at man skændes om symbolerne. men langt de fleste steder bliver de nu fjernet ét etfter ét.

I South Carolina fjernede man for nogle måneder siden sydstatsflaget fra den officielle flagstang foran delstatens senat i Columbia efter mordene på ni sorte bibelstuderende i en kirke i nabobyen Charleston.

Og i New Orleans er turen så kommet til statuerne, som skal væk i god tid, inden byen næste år skal fejre sit 300 års jubilæum – statuerne har stået i New Orleans i 150 år.

»Hvis vi fremover skal have statuer på offentlige pladser, så skal de repræsentere de værdier, vi har i dag. Ikke de værdier, vi havde engang,« forklarer byens borgmester, Mitch Landrieu, til The Washington Post.

Det har dog ikke været let at finde entreprenører, der ville udføre opgaverne, for de er blevet truet på livet. I sydstaterne lever historien stadig mange steder – også selv om man forsøger at fjerne symbolerne på tiden før, under og efter borgerkrigen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.