Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USAs angreb giver IS og oppositionen et boost

Islamisk Stat udnytter det amerikanske angreb til selv at angribe det syriske regime. Den syriske opposition kræver alle regimets flybaser bombet

MELLEMØSTEN: Røgen fra de brændende benzindepoter på den syriske flybase fyldte stadig luften, da Islamisk Stat satte sit angreb ind fredag morgen.

Det amerikanske angreb på al-Shayrat flybasen ved Homs er et angreb på de syriske islamisters hovedfjende. Og det udnytter Islamisk Stat ved at angribe regimets stillinger omkring 30 kilometer øst for al-Shayrat basen, hvor 59 amerikanske tomahawkmissiler slog ned og skabte kaos.

»Haster! Islamisk Stat udnytter det amerikanske angreb til at angribe øst for Homs,« skriver den syriske journalist Eyad al-Hossain i en opdatering på Twitter.

Mens regionale lande som Israel, Saudi Arabien og Tyrkiet udtrykker støtte til den amerikanske straffeaktion mod det syriske regime, håber dele af den syriske opposition, at angrebene vil fortsætte.

»Vi opfordrer til en samlet international indsats mod alle de syriske flybaser,« citerer Reuters en fremstående syrisk oppositionsfigur for at sige til al-Hadath tv.

De forskellige syriske oppositionsgrupper har lidt en række større nederlag til det syriske regime i løbet af de seneste 18 måneder. Især efter Rusland i september 2015 også begyndte at bombe oppositionens stillinger.
Derfor skaber det amerikanske angreb håb om, at krigen endnu en gang kan vendes til oppositionens fordel.

På sociale medier hylder syriske oppositionsmedlemmer det amerikanske angreb, men den generelle holdning er, at et enkeltstående angreb ikke er nok.

»Jeg håber de ikke efterlader Assad en eneste lufthavn,« skriver Hammoud Fattish på Facebook.

»Hvorfor har de ladet Assad og hans kumpaner bombe indtil nu Hvorfor ikke også ramme Hizbollah og de andre iranske militser?« spørger Salah al-Haji.

USAs angreb skaber spænding i forhold Rusland, der har indkaldt til hastemøde i FNs Sikkerhedsråd. Ifølge AFP har Rusland også meddelt, at man ikke længere ser sig bundet af det samarbejde med USA, der blandt er etableret for at undgå sammenstød mellem jagerfly over Syrien.
Men for første gang er Donald Trump den store helt for mange af de syrere, der er i opposition til regimet.

I et interview til AFP siger Ahmad Ramadan fra oppositionsgruppen Syriens Nationale Koalition, at han håber det amerikanske angreb kun er begyndelsen.

»Den Nationale Koalition hilser angrebet velkommen og opfordrer Washington til at neutralisere Bashar al-Assads muligheder for at bruge sit luftvåben. Vi håber på flere angreb,« siger Ahmad Ramadan.

Tyrkiet er blandt de regionale lande, der har støttet den syriske opposition mest trofast. Fredag morgen opfordrede præsident Recep Tayyip Erdogans talsmand, ifølge Jerusalem Post, til håndhævelsen af et flyveforbud over Syrien.
»Ødelæggelsen af al-Sharyat basen er et vigtigt skridt til at sikre, at kemiske og konventionelle angreb på civile medfører straf,« siger talsmand Ibrahim Kalin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.