Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA tiltaler russere og syrere for hvidvaskning af millioner

Otte personer er tiltalt for at have hvidvasket millioner af dollar gennem et sanktioneret russisk rederi.

USA har tiltalt fem russere og tre syrere for hvidvaskning af millioner af dollar på vegne af en sanktioneret russisk virksomhed, oplyser det amerikanske justitsministerium. Mark Wilson/arkiv/Ritzau Scanpix
USA har tiltalt fem russere og tre syrere for hvidvaskning af millioner af dollar på vegne af en sanktioneret russisk virksomhed, oplyser det amerikanske justitsministerium. Mark Wilson/arkiv/Ritzau Scanpix

USA har tiltalt fem russere og tre syrere for hvidvaskning af millioner af dollar på vegne af en sanktioneret russisk virksomhed.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium tirsdag.

Et nævningeting i USA har således besluttet, at der er grundlag for at rejse tiltale mod de otte personer for at krænke amerikanske økonomiske sanktioner ved at sende jetbrændstof til Syrien.

De føderale anklager omfatter transaktioner, der er gennemført af det russiske rederi Joint-Stock Company SVH-Freight med base i Moskva.

De fem russiske statsborgere, der er tiltalt i sagen, er alle ansatte ved rederiet. Imens arbejder de tre syrere for Joint-Stock Company SVH-Freight i Syrien.

Alle otte risikerer mange års fængsel og store bøder, hvis de bliver fundet skyldige.

Det er endnu uvist, hvornår retssagen begynder.

Formålet med amerikanske sanktioner mod Syrien er at modvirke syrisk støtte til terror samt landets forsøg på at opnå masseødelæggelsesvåben, oplyser det amerikanske justitsministerium.

Den 9. maj i år indførte USA nye sanktioner mod en række russiske, iranske, nordkoreanske og kinesiske forsvarsstrukturer. Nogle af sanktionerne berører også organisationer fra Tyrkiet, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.