Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA tiltaler 13 russere for indblanding i valgkamp

De tiltalte russere udgav for at være amerikanske statsborgere og tog kontakt til Donald Trumps kampagnestab.

De 13 russere er tiltalt for at blande sig i den amerikanske valgkamp.
De 13 russere er tiltalt for at blande sig i den amerikanske valgkamp.

Den særlige anklager Robert Muellers kontor meddeler, at de amerikanske myndigheder gennem en storjury har ladet 13 russiske statsborgere tiltale for indblanding i den amerikanske præsidentvalgkamp.

Også tre russiske selskaber er tiltalt.

De tiltalte beskyldes for at have brudt den amerikanske lovgivning for at kunne udøve indflydelse på det amerikanske valg og den politiske proces.

Tiltalerne omfatter sammensværgelse, bedrageri på internettet og groft identitetstyveri.

De amerikanske myndigheder oplyser, at nogle af de tiltalte russere har udgivet for at være amerikanske statsborgere og kommunikeret med personer i præsident Donald Trumps kampagnestab, der ikke vidste, hvem de stod over for.

- Nogle af de tiltalte rejste til USA og brugte amerikanske computere og amerikanske netværk for at skjule, at deres aktiviteter oprindeligt kom fra Rusland, hedder det videre.

Tiltalerne gælder perioden fra 2014 og frem til i dag og omfatter også præsidentvalget i 2016.

Det første gang, at der er direkte fokus på bestemte russiske personer i efterforskningen, som ledes af Mueller.

Mueller er udpeget til at undersøge, om der en forbindelse mellem Trump-lejren og Rusland samt præsidentens fyring af FBI-chef James Comey.

Comey blev fyret som FBI-chef i maj på grund af sin rolle i kontroversen om forhenværende præsidentkandidat Hillary Clintons brug af en privat server til e-mails i sin tid som udenrigsminister under præsident Barack Obama.

/ritzau/AP/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.