Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA tester succesfuldt raketforsvar mod ballistiske missiler

Eksperter sammenligner missilforsvarstesten med at ramme en kugle fra en pistol i luften med en anden kugle.

Tirsdagens test er en del af forsvarsprogrammet Ground-Based Midcourse Defense (GMD), der har til formål at beskytte USA mod en stadig voksende trussel fra Nordkorea.
Tirsdagens test er en del af forsvarsprogrammet Ground-Based Midcourse Defense (GMD), der har til formål at beskytte USA mod en stadig voksende trussel fra Nordkorea.

Det amerikanske militær har for første gang gennemført en planlagt missilforsvarstest og er meget tilfreds med resultatet.

Det oplyser militæret i en erklæring.

Tirsdagens test involverede et simuleret angreb fra et interkontinentalt ballistisk missil af typen ICBM. Det blev affyret fra basen Reagan Test Site på Marshall Islands med retning mod farvandet syd for Alaska.

Herefter opsendte USA en raket fra flybasen Vandenberg i Californien for at afskære og eliminere missilet.

»Det var en fantastisk succes,« oplyser militæret.

Eksperter har sammenlignet testen med at ramme en kugle fra en pistol i luften med en anden kugle.

Testen er en del af forsvarsprogrammet Ground-Based Midcourse Defense (GMD), der har til formål at beskytte USA mod en stadig voksende trussel fra Nordkorea.

»Dette system er af afgørende betydning for forsvaret af vores land, og testen viser, at vi er kompetente og troværdige til at afskrække en meget reel trussel,« udtaler viceadmiral Jim Syring, der er direktør for Missile Defense Agency.

Før tirsdagens affyring havde GMD-systemet kun succesfuldt ramt sit mål i ni ud af 17 test siden 1999. Den sidste test var i 2014.

Nordkorea har i løbet af det seneste år øget antallet af missiltest dramatisk. Det sker i et forsøg på at udvikle et ICBM-missil, der kan nå det amerikanske fastland.

Det kontinentale USA ligger omkring 9000 kilometer fra Nordkorea. ICBM-missiler har en rækkevidde på minimum 5500 kilometer. Dog er nogle designet til at kunne flyve 10.000 kilometer eller længere.

Det anslås, at udviklingen af GMD-programmet hidtil har kostet 40 milliarder dollar, hvilket svarer til godt 266 milliarder kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.