Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA støtter briternes udvisning af 23 russiske diplomater

Giftangrebet mod en russisk eksspion i England passer ind i Ruslands adfærdsmønster, mener Det Hvide Hus.

USA deler Storbritanniens opfattelse af, at Rusland er ansvarlig for at forgifte en russisk eksspion i Storbritannien, siger pressetalsmand i Det Hvide Hus Sarah Sanders onsdag aften lokal tid. Reuters/Leah Millis/arkiv
USA deler Storbritanniens opfattelse af, at Rusland er ansvarlig for at forgifte en russisk eksspion i Storbritannien, siger pressetalsmand i Det Hvide Hus Sarah Sanders onsdag aften lokal tid. Reuters/Leah Millis/arkiv

Washington. USA støtter Storbritanniens beslutning om at udvise 23 russiske diplomater fra landet.

Det oplyser Det Hvide Hus onsdag aften lokal tid ifølge nyhedsbureauet AP.

- USA deler Storbritanniens opfattelse af, at Rusland er ansvarlig for at forgifte en russisk eksspion i Storbritannien, siger pressetalsmand i Det Hvide Hus Sarah Sanders.

Det Hvide Hus nævner ingen handlinger som svar på angrebet, som Sarah Sanders kalder "afskyeligt".

4. marts blev den tidligere spion Sergej Skripal og hans 33-årige datter fundet livløse på en bænk i den sydengelske by Salisbury.

Ifølge de seneste meldinger fra britiske myndigheder er de to fortsat i kritisk tilstand.

Den britiske premierminister, Theresa May, har sagt, at den russiskproducerede nervegift Novichok blev anvendt ved angrebet. Den er kendt som en ekstremt farlig gift.

Storbritannien har slået fast, at man finder det meget sandsynligt, at Rusland udførte angrebet.

Det har ført til, at Theresa May onsdag gav 23 russiske diplomater en uge til at forlade landet.

Pressetalsmand i Det Hvide Hus Sarah Sanders siger videre onsdag aften, at "nervegiftangrebet passer ind i Ruslands adfærdsmønster".

- Det tilsidesætter international lov, underminerer andre landes suverænitet og forsøger at undergrave og diskreditere vestlige demokratiske institutioner og processer, siger hun.

Rusland nægter at stå bag angrebet, og udenrigsministeriet i Moskva har lagt op til, at man snart vil svare igen på Storbritanniens udvisninger.

- Den britiske regering har valgt en konfrontation med Rusland. Vores svar vil ikke komme sent, skriver udenrigsministeriet onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.