Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA smed kæmpebombe i Afghanistan: Gjorde det en forskel i kampen mod Islamisk Stat?

Den 13. april kastede USA sin største konventionelle bombe mod IS i det østlige Afghanistan. Nu har BBC besøgt området for at undersøge effekten af den meget omtalte bombe.

I baggrunden af billede kan man se stedet, hvor »Mother of All Bombs« sprang. Altså der, hvor træerne er afpillede og udbrædte.
I baggrunden af billede kan man se stedet, hvor »Mother of All Bombs« sprang. Altså der, hvor træerne er afpillede og udbrædte.

Det skortede ikke på medieomtale, da USA for 14 dage siden kastede den såkaldte »Mother of All Bombs« i Mamand Valley i Nangarhar-provinsen i det østlige Afghanistan. Målet for bomben var huler og tunneller i området, som ifølge USA bliver brugt af Islamisk Stat.

Overalt i verden - også i Berlingske - blev angrebet indgående beskrevet. Ikke mindst på grund af den store bombe, som før da aldrig havde været taget i brug.

USA's præsident, Donald Trump, sagde efterfølgende på et pressemøde, at angrebet var en vellykket mission. »Vi er meget, meget stolte af vores militær. Det var en meget vellykket begivenhed,« sagde Donald Trump, og angrebet blev vidt og bredt omtalt som succesfuldt.

Nu er BBC's journalist, Auliya Atrafi, taget til området for at undersøge, om bomben har gjort en forskel i bekæmpelsen af Islamisk Stat. Svaret er både og.

Ifølge lokale kilder gjorde bomben ikke umiddelbart så stor skade, som man kunne have troet. Og de synlige spor er begrænsede.

»Bomben var ikke så kraftfuld, som man skulle tro,« fortæller en afghansk officer BBC-journalisten.

»Der står stadig grønne træer 100 meter væk fra nedslagsstedet,« fortsætter han.

Et større antal IS-krigere blev dræbt af MOAB-bomben, så meget er slået fast, men det vides ikke med sikkerhed, hvor mange det drejer sig om. Ismail Shinwary, guvernør i Archin-distriktet, siger til BBC, at tallet mindst er 90. Andre medierapporter melder om 36 dræbte.

»Vi fandt omkring 20 døde kroppe på stedet efter eksplosionen. Hulesystemet er blevet ødelagt. Det er muligt, at de fleste af de døde er begravet inde i hulerne,« siger delingsfører Haji Beag fra den afghanske hær, der forsøger at holde IS i skak i området, til BBC.

Men ifølge andre lokale kilder, BBC har talt med, er bombens effekt en dråbe i havet. Og IS vender tilbage, så snart regeringsstyrkerne forlader området.

»Daesh (IS, red.) er ikke forsvundet; der er hundredvis af huler som den, som amerikanerne bombede. De kan ikke slippe af med dem på denne måde,« siger en officer til BBC om amerikanernes forsøg på at bremse Islamisk Stat fra luften.

Flere lokale, som BBC-journalisten møder, er enige med officeren. En af de lokale, Khaled, er ikke imponeret:

»(At smide bomben, red.) var et trick til at vise verden, at deres mission går godt. Men det var ikke den her type bombe, de viste i medierne. Bomben gjorde ingenting,« siger han ifølge BBC.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.