Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA sender soldater til Ukraine

Det er hjælp til »børnemordere«, siger Rusland.

300 amerikanske soldater deltog i går i en stor ceremoni før startskuddet til en fælles amerikansk-ukrainsk militærøvelse i det vestlige Ukraine. Foto: Sergej Dolsjenko
300 amerikanske soldater deltog i går i en stor ceremoni før startskuddet til en fælles amerikansk-ukrainsk militærøvelse i det vestlige Ukraine. Foto: Sergej Dolsjenko

MOSKVA: Mandag indledte 300 amerikanske og flere hundrede ukrainske soldater en fælles militærøvelse. Øvelsen foregår i det vestligste Ukraine nær grænsen til Polen, men ingen lægger skjul på, at den hænger uløseligt sammen med den blodige konflikt i landets østlige del.

Øvelsen er begyndelsen på et amerikansk træningsforløb for op til 900 ukrainske tropper. Træningen skal hjælpe den ukrainske Nationalgarde, der består af frivillige, i kampen mod de pro-russiske oprørsstyrker i øst.

»Flertallen af de ukrainske deltagere her gennemlevet hårde tider ved fronten,« sagde den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, da han bød de amerikanske militærinstruktører velkommen nær byen Lviv.

Også Canada meddelte i sidste uge, at 200 canadiske soldater fra sommer vil deltage i uddannelsen af de ukrainske soldater. De amerikanske og canadiske tropper slutter sig til omkring 65 britiske militærinstruktører, der har været i Ukraine siden marts.

Fra Rusland lyder rasende advarsler. Landets udenrigsministerium advarer mod at hjælpe ukrainske tropper, hvis hænder er »sølet i blod fra kvinder og børn«. Den russiske præsidents talsmand siger, at de amerikanske instruktører »kan destabilisere situationen« i Ukraine.

Den russiske regering afviser officielt, at russiske tropper har kæmpet på oprørernes side, selv om russiske soldater selv har fortalt om deltagelse i afgørende slag.

USAs træningsindsats blev annonceret allerede sidste år, men realiseringen, der var planlagt til marts, blev udskudt efter indgåelsen af en våbenhvileaftale i februar. Siden er sporadiske kampe langs den 450 kilometer lange frontlinje igen brudt ud. Parterne beskylder hinanden for at bryde fredsaftalen. Forleden sagde oprørslederen Aleksandr Sakhartjenko i et interview med BBC, at oprørerne ønsker at erobre nye landområder.

Træningsindsatsen fra USA og Canada er langt fra at opfylde den ukrainske regerings vigtigste ønske, nemlig våbenleverancer, især antikampvognsvåben, fra Europa og USA. Trods pres fra den amerikanske kongres har USAs præsident, Barack Obama, afvist våbenleverancer til Ukraine.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.