Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA sender militære flådefartøjer mod Nordkorea

Nordkorea er fortsat den største trussel i regionen på grund af sit atomvåbenprogram, siger kommandør.

Et af de flådefartøjer, der er blevet sendt til den koreanske halvø, er hangarskibet USS Carl Vinson (arkivfoto). Reuters/Handout
Et af de flådefartøjer, der er blevet sendt til den koreanske halvø, er hangarskibet USS Carl Vinson (arkivfoto). Reuters/Handout

Washington D.C.. USA har sendt flere hangarskibe, der kan bruges til militære angreb, til den koreanske halvø.

Det oplyser den amerikanske flåde.

- Den amerikanske stillehavskommando har beordret Carl Vinson Strike Group nordpå som en fornuftig foranstaltning for at opretholde beredskab og tilstedeværelse i det vestlige Stillehav, siger kommandør Dave Benham, talsmand for USA's stillehavskommando.

Det sker med henvisning til blandt andet hangarskibet USS Carl Vinson.

- Den største trussel i regionen er fortsat Nordkorea på grund af dets hensynsløse, uansvarlige og destabiliserende atomvåbenprogram og prøveaffyringer af missiler, siger Dave Benham.

Beslutningen vil øge spændingerne i regionen og kommer i kølvandet på et amerikansk missilangreb i Syrien, som præsident Donald Trump beordrede som gengæld for et formodet giftgasangreb i den syriske Idlib-provins.

I sin første udtalelse siden det amerikanske angreb mod en luftbase i Syrien kalder Nordkorea missilangrebet for "en handling af aggression, som ikke kan tolereres".

Samtidig mener nordkoreanerne, at angrebet viser, at det var det rette valg at "styrke landets atomprogram".

- Virkeligheden viser, at vi må bruge magt for at modstå magt, og angrebet viser endnu en gang, at vores beslutning om at styrke vores atomprogram var den rigtige, siger en unavngiven talsmand for Nordkoreas udenrigsministerium ifølge det statslige nyhedsbureau KCNA.

Analytikere mener, at USA's missilangreb mod den syriske luftbase indeholder et klart budskab til styret i Nordkorea, om at USA ikke er bange for at bruge den militære løsning.

Donald Trump har for nylig sagt, at han er villig til at handle alene over for Nordkorea i spørgsmålet om landets atomprogram, hvis Kina ikke hjælper til på det område.

På et møde mellem Trump og den kinesiske præsident, Xi Jinping, fredag blev de to lande ifølge USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, enige om, at Nordkoreas fremskridt på området har nået et kritisk stadie.

Kina har længe været Nordkoreas vigtigste allierede.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.