Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA sagsøger Volkswagen for milliarder

Koncernen erkendte i 2014 at have indbygget snydesoftware i dieselbiler for at leve op til amerikanske krav.

Volkswagen og bilfabrikantens administrerende direktør, Mathias Mueller, kan se frem til et milliard-søgsmål fra USA
Volkswagen og bilfabrikantens administrerende direktør, Mathias Mueller, kan se frem til et milliard-søgsmål fra USA

USA kræver milliarder af den tyske bilkoncern Volkswagen for brud på amerikansk lov om luftforurening, oplyser justitsministeriet i Washington.

Sagen er rejst i forlængelse af skandalen om snydesoftware i Volkswagens biler.

Søgsmålet drejer sig om 600.000 biler, som ifølge amerikanske myndigheder er i strid med loven.

En afdelingschef i justitsministeriet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at sagen kan koste den tyske bilproducent milliarder af dollar.

- USA vil kræve erstatning for alle relevante forhold af Volkswagen for at godtgøre overtrædelser af luftforureningsloven, siger John Cruden, som er chef for ministeriets afdeling for miljø og naturressourcer.

Ministeriet sagsøger bilproducenten for fire overtrædelser, herunder snyd med kontrolsystemer for udledning og manglende indberetning af lovbrud.

- Vi hævder, at de vidste, hvad de gjorde. At de bevidst begik disse lovovertrædelser, og at det havde betydelige helbredskonsekvenser, siger John Cruden.

De amerikanske myndigheder har også gang i undersøgelser, der skal afdække, om Volkswagen har vildledt de amerikanske forbrugere og tilsynsmyndigheder, hvilket kan føre til en straffesag.

At justitsministeriet mandag rejser den civile sag udelukker ikke, at man senere kan åbne en straffesag mod Volkswagen, oplyser en kilde i ministeriet ifølge Reuters.

Volkswagen har ingen kommentar til søgsmålet, siger talskvinde Jeannine Ginivan.

Bilkoncernen erkendte sidste år at have indbygget snydesoftware i millioner af dieselbiler i blandt andet USA for at leve op til amerikansk lov om udledning af kvælstofilter (NOx).

Med snydesoftware ændrede bilerne opførsel under test og udledte mindre NOx, end ved normal kørsel.

Fuskeriet var at finde i omkring 11 millioner biler.

Skandalen kostede Volkswagens administrerende direktør jobbet. Den sendte også salget af selskabets biler, der blev markedsført som miljøvenlige, på retur.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.