Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump får aftaler for 2325 milliarder og takker Saudi-Arabien

Våben fra USA skal sikre forsvaret af Saudi-Arabien - og mange nye job i USA, siger udenrigsminister.

USA og Saudi-Arabien har underskrevet en våbenhandel på 110 milliarder dollar under præsident Donald Trumps første besøg i Saudi-Arabien.

Våbenaftalen kan sammen med andre investeringer løbe op i 350 milliarder dollar, siger den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, som også er i Riyadh.

USA's præsident, som hjemme i Washington presses af flere undersøgelser om bånd til Rusland, kalder det "en forrygende dag" i Saudi-Arabien.

- Investeringer i USA for hundred milliarder af dollar og job, job, job. Så jeg vil gerne takke saudiaraberne, siger Trump.

Kong Salman gav Trump en varm modtagelse, da han tog imod ham ved Air Force One. Han gav også Donald Trumps kone, Melania, hånden.

Rex Tillerson peger på, at aftalen vil skabe tusindvis af nye job i forsvarsindustrien i USA.

- Denne pakke viser på tydeligste vis, at USA er dybt engageret i samarbejdet med Saudi-Arabien og andre lande i Golfen. Den giver samtidig muligheder for amerikanske virksomheder i regionen, hedder det.

Saudi-Arabien leder en koalition, som i flere år har bombet det fattige naboland Yemen.

Koalitionen forsøger at nedkæmpe en Houthi-milits, som for et par år siden tog magten under støtte af det shiitiske styre i Iran.

USA har i forvejen støttet Saudi-Arabien med våben og efterretninger under kampene i Yemen.

Det arabiske kongedømme har høstet skarp kritik af bombardementerne, som ifølge FN har kostet over 10.000 mennesker livet, skriver nyhedsbureauet NTB.

Tre millioner mennesker er drevet på flugt, og nødhjælpsorganisationer har advaret om en omfattende sultkatastrofe. Udbrud af kolera har også kostet menneskeliv i Yemen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.