Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA: Rusland og Kina udvider deres atomarsenaler

Rusland kritiseres for at have placeret taktiske Iskander-missilsystemer i det vestlige Kaliningrad.

Russiske soldater ved et affyringssted for kortrækkende Totjka-M missiler. Litauens forsvarsminister, Raimundas Karoblis, siger, at Nato må finde frem til en reaktion på placeringen af det taktiske Iskander-missilsystem i det vestlige Kaliningrad. Scanpix/Stringer
Russiske soldater ved et affyringssted for kortrækkende Totjka-M missiler. Litauens forsvarsminister, Raimundas Karoblis, siger, at Nato må finde frem til en reaktion på placeringen af det taktiske Iskander-missilsystem i det vestlige Kaliningrad. Scanpix/Stringer

Nordkorea er måske kun få måneder fra at blive i stand til at ramme USA med et missil med atomvåben, siger en højtstående amerikansk forhandler ved en nedrustningskonference i Genève tirsdag.

Han siger, at det er nødvendigt, at Nordkoreas atomvåbenprogram lukkes.

Den amerikanske ambassadør, Robert Wood, som tirsdag talte ved FN-konferencen i Genève, advarer også om, at Rusland og Kina udvider deres arsenaler af atomvåben.

»Rusland, Kina og Nordkorea udvider deres arsenaler, og de giver atomvåben en stadig mere fremtrædende rolle i deres sikkerhedsstrategier,« siger han.

»I nogle tilfælde udvikler de nye atomvåben for at kunne true andre fredelige nationer.«

Nordkorea tager til genmæle mod USA med erklæringer om, at amerikanerne forsøger at forværre situationen på Koreahalvøen ved at placere store missiler tæt på.

Rusland svarer også igen på den amerikanske kritik i hårde toner.

»Ruslands placering af atomvåben på dets territorium bør ikke vække bekymring i andre lande,« siger Kremls talsmand, Dmitrij Peskov.

»Jeg vil gerne pointere, at placeringen af særlige våben og militære enheder på russisk territorium udelukkende er op til Rusland,« siger Kremls talsmand.

Det er blevet kritiseret, at russerne har placeret taktiske Iskander-missilsystemer i det vestlige Kaliningrad.

»Rusland har aldrig truet og truer aldrig nogen, men Rusland har naturligvis en suveræn ret til at opstille våben på dets territorium,« fastslår Peskov.

Litauens forsvarsminister, Raimundas Karoblis, sagde mandag, at Nato må finde frem til en reaktion på placeringen af det taktiske missilsystem i Kaliningrad.

Fra Kaliningrad, der ligger presset inde mellem Litauen og Polen, kan de russiske missiler nå mål i begge lande og i de andre baltiske stater.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.