Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA roder i værktøjskassen med sanktioner mod Rusland

Sanktionerne mod Rusland overvejes aktuelt meget nøje i USA, hvor det – paradoksalt nok – vækker bekymring, at den russiske økonomi er hårdt ramt af både sanktionerne og de styrtdykkende oliepriser. Washington afventer også Europas næste træk i den skrøbelige situation, hvor den økonomiske usikkerhed vokser i takt med eurozonens nye udfordringer efter det græske valg.

Under sit besøg i Indien hilste USAs præsident, Barack Obama, på traditionel vis forud for sin tale på sidstedagen. Her lå de internationale sanktioner mod Rusland ham imidlertid også på sinde.  »Vi har ingen interesse i at se et svækket Rusland,« sagde præsidenten, som dog understregede, at USA overvejer alle værktøjer – bortset fra en militær løsning.
Under sit besøg i Indien hilste USAs præsident, Barack Obama, på traditionel vis forud for sin tale på sidstedagen. Her lå de internationale sanktioner mod Rusland ham imidlertid også på sinde.  »Vi har ingen interesse i at se et svækket Rusland,« sagde præsidenten, som dog understregede, at USA overvejer alle værktøjer – bortset fra en militær løsning.

Den seneste offensiv fra de prorussiske oprørere i Ukraine har fået USA til at overveje nye sanktioner mod Rusland, efter at separatisterne har dræbt 30 og såret mindst 100 i den ukrainske by Mariupol.

Men sanktionerne og især omfanget af dem overvejes meget nøje lige nu i Washington, fordi det – paradoksalt nok – vækker bekymring, at den russiske økonomi er blevet ramt hårdt ikke blot på grund af sanktionerne, men også fordi oliepriserne er styrtdykket gennem de seneste måneder. Den amerikanske finansminister, Jack Lew, siger, at USA stadig har en række »redskaber« i værktøjskassen, som man overvejer at anvende. Blandt andet overvejer amerikanerne at udvide kredsen af russiske virksomheder, der rammes af sanktionerne. Og i sidste instans at udelukke Rusland fra det internationale Swift-system, som er det, der sender penge rundt mellem bankerne. Men det er absolut sidste udvej, fordi det virkelig vil ramme meget, meget hårdt.

Washington bevæger sig med stor forsigtighed og afventer, hvad europæerne vil gøre. For situationen er ekstremt skrøbelig, også fordi usikkerheden om den europæiske økonomi vokser i takt med, at eurozonen står over for nye udfordringer efter det græske valg.

Er Rusland i virkeligheden så vigtig for den internationale økonomi, at man ikke kan bruge sanktionsvåbnet mod landet i det lange løb? Det har været et emne, de fleste økonomer har diskuteret. Det har også ført til, at der på begge sider af Atlanten har været seriøse diskussioner om sanktionerne, og om man burde lette dem, fordi den russiske økonomi er rystet. Diskussionen er mest blevet ført i EU. Men iagttagere i USA lægger mærke til en sætning i præsident Barack Obamas tale forleden i Indien. Her understregede han bekymringen ved fortsat at presse den russiske økonomi.

»Vi har ingen interesse i at se et svækket Rusland,« sagde præsidenten, selv om han i samme tale understregede, at USA overvejer forskellige muligheder for yderligere at presse Rusland til indrømmelser.

»Alt overvejes undtagen en militær løsning,« tilføjede Obama.

Realiteterne er, at olieprisernes nedtur har sat gang i en økonomisk kædereaktion i Rusland, som vækker bekymring i EU og i USA.

For selv om man er enige om at opretholde presset på Rusland, så længe Moskva støtter oprørerne i den østlige del af Ukraine, så ønsker man heller ikke, at Rusland finansielt og økonomisk bliver så hårdt ramt, at den russiske krise kommer ud af kontrol. Sanktionsvåbnet er – med amerikanske finanseksperters ord – genialt, når man skal forsøge at knægte mindre økonomier som Nordkoreas og Irans, men det skal bruges med stor omtanke, når det drejer sig om større magter som Rusland, fordi det kan give et uhyggeligt bagslag.

Således arbejdes der også på højtryk for at finde en mulighed for at få Rusland og Ukraine til forhandlingsbordet, for situationen ser ikke ud til at kunne løses alene med en sanktionspolitik. Ruslands økonomi er skrumpet med 50 procent, landets valuta rublen er trængt, og en af Ruslands toppolitikere sagde under det nyligt afsluttede »topmøde« i Davos i Schweiz, at Moskva forbereder sig på adskillige år med sanktioner og studerer, hvordan et land som Sydafrika klarede sig igennem den tid.

Trods sanktionerne regner Ruslands præsident, Vladimir Putin, åbenbart stadig med, at befolkningen vil rette vreden mod Vesten og ikke mod regimet. Til gengæld satser Obama stadig på, at Putin, når alt kommer til alt, er en politiker, der sidder og overvejer alle muligheder. Putin er ifølge Obamas nærmeste rådgivere ikke en »gal« person, der ikke opvejer ulemper og fordele. Og håbet er naturligvis, at krisen ender ved forhandlingsbordet og ikke eskalerer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.