Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA ramt af statsnedlukning - Washington holder vejret inden afstemning

En nedlukning af USAs statsapparat er en realitet, indtil Repræsentanternes Hus har stemt for budgetaftale.

Hvis ikke parterne bliver enige om en aftale inden arbejdsdagens begyndelse, resulterer det i delvis lammelse af hele det amerikanske statsapparat.
Hvis ikke parterne bliver enige om en aftale inden arbejdsdagens begyndelse, resulterer det i delvis lammelse af hele det amerikanske statsapparat.

Efter at det amerikanske statsapparat formelt har været ramt af nedlukning i lidt over en time natten til fredag lokal tid, har Senatet stemt en budgetaftale igennem.

Dermed bliver et budgetforslag sendt videre til Repræsentanternes Hus, der skal stemme om aftalen senere. Tidspunktet er endnu ikke oplyst, men det forventes, at det bliver inden for de næste timer.

I mellemtiden er statsapparatet lammet for anden gang i år.

Hvis de amerikanske politikere finder frem til en aftale, inden arbejdsdagen starter fredag, vil det dog nærmest ikke have nogen indflydelse for de mange offentligt ansatte amerikanere, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kongressen i USA overskred klokken 6 dansk tid fredag morgen tidsfristen for at blive enig om en forlængelse af statsbudgettet.

Aftalen, som Senatet stemte igennem, gælder to år. Dermed kan Repræsentanternes Hus udskyde yderligere uro om budgettet til efter midtvejsvalget i november.

En aftale vil tilføre 300 milliarder dollar - 1,8 billioner kroner - til det føderale underskud.

Den sikrer ikke en løsning for de cirka 700.000 unge "drømmere", som kom ulovligt til USA, da de var børn.

De risikerer udvisning, efter at præsident Donald Trump i efteråret ophævede et Obama-program kaldet Daca, som lod dem blive i landet og studere eller arbejde i en periode.

En manglende aftale om Daca fik i januar Demokraterne til at udløse en nedlukning af statsapparatet, da de ikke stemte for en midlertidig forlængelse af budgettet.

Det er ifølge CNN usikkert, om Repræsentanternes Hus vil sikre opbakning til den aftale, som Senatet har stemt igennem.

Det er ifølge det amerikanske medie Politico især uvist, hvor mange demokrater i kongreskammeret der støtter aftalen.

Flere ventes at stemme imod som udtryk for støtte til "drømmerne", skriver Politico.

Republikaneren Paul Ryan, der er formand for Repræsentanternes Hus, vurderer dog, at aftalen i sidste ende bliver vedtaget der også.

- Det her er et tværpolitisk lovforslag. Det vil få brug for tværpolitisk støtte. Vi vil levere vores andel af den støtte, har han sagt til den amerikanske radiovært Hugh Hewitt.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.