Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA og Tyrkiet vil normalisere anstrengt forhold

USA opfordrer Tyrkiet til at holde inde med angreb i Syrien. Dog vil de to lande ikke optrappe en konflikt.

Torsdag aften mødtes Rex Tillerson også med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, og havde ifølge en talsmand, der rejser sammen med Tillerson, "et åbent og produktivt møde".
Torsdag aften mødtes Rex Tillerson også med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, og havde ifølge en talsmand, der rejser sammen med Tillerson, "et åbent og produktivt møde".

Tyrkiet og USA har forsøgt at klinke nogle af de skår, der er opstået i de seneste uger, hvor Tyrkiet har sat en offensiv ind mod kurdiske styrker i Syrien.

Fredag har topdiplomater fra Tyrkiet og USA samt landets to udenrigsministre holdt et bilateralt møde i Nato-regi.

På et fælles pressemøde siger den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, at det er besluttet iværksætte en "normalisering" af forholdet mellem de to nationer.

Torsdag aften mødtes Rex Tillerson også med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, og havde ifølge en talsmand, der rejser sammen med Tillerson, "et åbent og produktivt møde".

Det er besluttet, at Tyrkiet og USA holder endnu et møde i midten af marts.

Siden et forsøgt statskup i 2016 i Tyrkiet har forholdet imellem de to nationer været vanskeligt. Tyrkiet har beskyldt USA for at have støttet kupforsøget.

I den seneste tid er forholdet mellem landene yderligere forværret, efter at Tyrkiet har angrebet kurdiske styrker, som den amerikanskledede koalition i Syrien støtter.

Der har altså været en situation, hvor de to Nato-allierede indirekte har bekriget hinanden.

På pressemødet opfordrer Tillerson da også til, at Tyrkiet er tilbageholdende i dets operationer i Syrien og undgår yderligere eskalering.

Men på diplomatisk facon lyder det også fra Tillerson, at USA "anerkender Tyrkiets ret til at sikre sine grænser".

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.